↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet

spindel

substantiv, fælleskøn

Bøjning

spindlen (eller uofficiel form: -en), spindler, spindlerne
Bøjningsformer
spindlen (eller uofficiel form: spindelen)
spindler
spindlerne

Bemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget.

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥
eminde[ˈmenə]e̝
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ədanske[ˈdansgə]ə
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
 speaker icon

Oprindelse

fra tysk Spindel 'ten', afledt af spinnen 'spinde'

Betydninger

1.
TEKNIK aksel med gevind som en maskin- eller værktøjsdel bevæger sig ad

Ord i nærheden

Henter ...
Fedtet fordeles i gevindet ved at køre spindelen [: i skruestikken] frem og tilbage nogle gange
2.
genstand som danner en spiral

Ord i nærheden

Henter ...

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag