marabustork
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
første led fra fransk marabout 'eneboer', pga. fuglens alvorsfulde fremtoning, af arabisk marbut 'bundet (af religiøse forskrifter)'
stor, gråsort og hvid stork med nøgent, blegrødt hoved og hals og kraftigt næb; lever i Afrika og æder bl.a. ådsler tilhører storkefamilien
Synonymer
- sjældent marabu
- Leptoptilus crumeniferus
Ord i nærheden
Henter ...