kunnen substantiv, fælleskønUdtale[ˈkunən]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰukulde[ˈkulə]unnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Betydninger teoretisk eller praktisk evne eller færdighedSynonym formåenOrd i nærhedenkapacitetfærdighedskillmestringformåenpræstationsevne Henter ... Henter ... Eksemplerhåndværksmæssig kunnenteknisk kunnenfaglig kunnenviden og kunnenVi fik prøver på en meget stor kunnen af kor bl.a. fra Østeuropa Kor72bl1989Kor 72 (blad), 1989. Vis mere +