tøven substantiv, fælleskønUdtale[ˈtøːvən]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡søːdøbe[ˈdøːbə]ø̞ːvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Betydninger det at tøveOrd i nærhedenusikkerhed overfortvivlrådighednølentilbageholdenhed Henter ... Henter ... Eksempleruden tøvenUdenrigsministeren valgte efter et par dages tøven og en stormfuld debat i Underhuset at tage sin afsked WeekA1991Weekendavisen (avis), 1991. Vis mere +