råben substantiv, fælleskønUdtale[ˈʁɔːbən]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ɔːlåne[ˈlɔːnə]ɔ̟̝ːbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Betydninger det at nogen råber, ofte på en vedvarende og irriterende mådeSynonym råberiOrd i nærhedenhvinenpiftenfløjten1stønnen Henter ... Henter ... Eksemplerråben og skrigenhan terroriserede de andre beboere med råben og skrigen, høj musik og vilde techno-fester BerlT2000Berlingske Tidende (avis), 2000.overført Desværre tabte vi sagen, men jeg har en formodning om, at min råben op har været medvirkende til, at loven blev lavet om HorsFbl2009Horsens Folkeblad (avis), 2009.Der sker tusind ting sådan et sted, og der er en masse puffen, støj, løb og råben BerlT2008Berlingske Tidende (avis), 2008.Det er bare noget andet, når der er propfyldt på tilskuerpladserne og godt med råben og skrigen BerlT2009Berlingske Tidende (avis), 2009.I den første tid var der meget råben op og smadret porcelæn i hjemmet, altid når min mor blev vred Pol2015Politiken (avis), 2015.overført jeg [kan] ikke mindes, at jeg nogensinde før har hørt så megen råben og skrigen om forringelser og nedskæringer FyensSt2010Fyens Stiftstidende (avis), 2010. Vis mere +