tømmer substantiv, intetkønBøjning-etBøjningsformertømmeretUdtale[ˈtœmˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sœkønne, dryppe[ˈkœnə] [ˈdʁœbə]œ̝mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsenorrønt timbr, oldengelsk timber Betydninger 1. (store stykker af) træ beregnet til at bygge fx huse eller skibe af fx i form af hele træstammer, udsavede bjælker eller plankerOrd i nærhedenråtrætrælastbygningstømmergavntømmertræsortved1 Henter ... Henter ... Eksempleret stykke tømmerI det gamle dansk-norske monarki leverede Norge råjern, metalvarer og tømmer og fik til gengæld korn og kød fra Danmark læreb1991lærebog, geografi, 19911.aoverført stof eller materiale, især med tanke på dets styrke og solide egenskaberSynonym godsen familie, der er gjort af sejt tømmer, trænet i at udholde en barsk hverdag BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Afledningertømrevb.Sammensætningertømmerhandeltømmerhugsttømmerkonstruktionbygningstømmerdrivtømmeregetømmer Vis mere +