Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

tiltagende

substantiv, intetkøn

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˌbitryk
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
ækærlig[ˈkæɐ̯li]ε
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯
ədanske[ˈdansgə]ə
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon
Optræder kun i faste udtryk
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2016.

Faste udtryk (1)

i tiltagende

1.
i en tilstand hvor noget bliver stadig større, kraftigere eller værre

Synonym

Antonym

Ord i nærheden

Henter ...
det var en uhelbredelig øjensygdom, som var i langsomt tiltagende
1.a
i månefasen mellem nymåne og fuldmåne, hvor en stadig større del af den synlige overflade af Månen er belyst således at den synes at blive større og større

Synonym

Antonym

Ord i nærheden

Henter ...
Månen er i tiltagende med fuldmåne på søndag den 11. oktober

I andre ordbøger

I andre opslag