topografi substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformertopografientopografiertopografierneUdtale[tobogʁɑˈfiˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sofoto[ˈfoto]o̝bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ofoto[ˈfoto]o̝ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fimilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelseaf græsk topos 'sted' og -grafi Betydninger 1. beskrivelse af et landskabs eller en flades udformning, fx med hensyn til terrænforhold, bebyggelse, vegetation og vandløbOrd i nærhedengeofaggeodæsikartografikortlæsning Henter ... Henter ... 1.aet bestemt områdes terræn- og overfladeforholdOrd i nærhedenfastlandgeografi Henter ... Henter ... rumfærgen Columbia .. undersøgte Saharas topografi rejseb92bKarsten Jacobsen: Satans have. Borgen, 1992. Orddannelser Afledningertopografiskadj.Øvrigetopografsb. Vis mere +