Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

krænke

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
krænker
krænkede
krænket

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
amalle [ˈmalə]
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

fra middelnedertysk krenken 'gøre svag', afledt af krank 'svag, syg', oprindelig 'krummet'

Betydninger

1.
skade eller begå overgreb mod nogens ære, selvfølelse el.lign.

Synonymer

Henter ...
grammatik
NOGEN/NOGET krænker NOGEN   NOGEN er/føler_sig krænket (over NOGET)
Hun rødmede i mørket ved at tænke på de krænkende ord Vang havde sagt om hende. Hun rødmede af skam, men mere af vrede
1.a
begå seksuelt overgreb mod; voldtage
Henter ...
grammatik
NOGEN krænker NOGEN
Jeg håber, politiet fanger dig hurtigt, så du ikke når at krænke andre piger
2.
støde private eller almene følelser, sociale, moralske eller religiøse normer el.lign.
grammatik
NOGET/NOGEN krænker NOGET/NOGEN   være/føle_sig krænket over at../NOGET
De regler, vi har, krænker borgernes retsbevidsthed
3.
bryde eller udvise mangel på respekt for især politiske eller juridiske aftaler og bestemmelser
grammatik
NOGEN/NOGET krænker NOGET/NOGEN

Eksempler

  • krænke menneskerettighederne
FNs flyveforbud over Bosnien er blevet krænket 100 gange

Orddannelser

Afledninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag