↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet

trut2

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
trutten
trutter
trutterne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ukulde[ˈkulə]u
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥
 speaker icon

Oprindelse

norrønt þrútr 'snude, mund', oldengelsk ðrote 'strube' af en rod med betydningen 'opsvulmet'

Betydninger

 
= trutmund SPROGBRUG sjældent

Ord i nærheden

Henter ...
Maj kyssede moster Berta på munden, og hun stak også trutten frem mod mig og sagde møf

Orddannelser

Afledninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag