tumling1 substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformertumlingentumlingertumlingerneUdtale[ˈtɔmleŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]leminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. levende væsen, som regel et barn, der energisk, livligt og måske klodset tumler omkringOrd i nærhedenoverskudsmenneske(lille) krudtuglekrudtkarlsækfuld lopper Henter ... Henter ... Vi .. så fædre og brødre spille fodbold med deres treårige tumlinger, mens de lidt større børn legede blindebuk DTMørch92Mørch, Dea Trier: Landskab i to etager. Gyldendal, 1992.2. legetøjsfigur som i kraft af en afrundet, tung bund ikke kan ligge på siden og selv rejser sig i lodret stillingOrd i nærhedenranglebideringpegeboghoppegyngegyngehestgåvogn Henter ... Henter ... Hvis tilskueren pressede trylleflasken ned mod bordpladen, svippede den øjeblikkeligt op igen som en tumling NBWamb86Wamberg, Niels Birger: Min far og mig. Gyldendal, 1986.3. ZOOLOGI tamdue der flyver godt og kan slå baglæns kolbøtter i luftenOrd i nærhedendue Henter ... Henter ... 4. 7- til 9-årigt medlem af Landsforbundet Frivilligt Drenge- og Pige-ForbundSe også piltOrd i nærhedenspejdergrøn spejderpiltvæbnergrønsmutte Henter ... Henter ... Orddannelser Sammensætningertumlingealder Vis mere +