tunika substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformertunikaentunikaertunikaerneUdtale[ˈtuˀnika]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sukulde[ˈkulə]uˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nimilde[ˈmilə]ikkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰamalle [ˈmalə]a̝ Oprindelsefra latin tunica, vist af fønikisk oprindelse Betydninger 1. kort kjole som bæres over en længere kjole eller et par bukserOrd i nærhedenkjolemidikjoleskjortekjolespencerforklædekjoleviskosekjolefløjlskjole Henter ... Henter ... Det flotte striksæt i uld fra Petroleum består af tunika med v-hals til 499 kr. og kort plisseret nederdel til 269 kr. AltDam1992Alt for Damerne (blad), 1992.2. enkel, oprindelig ærmeløs halv- eller hellang dragt der blev båret som det inderste stykke tøj af både mænd og kvinder i antikkens Rom undertiden båret med bælteOrd i nærhedendragttoga Henter ... Henter ... Hun så kun, at manden var høj og mørk, og at hans gråhvide tunika stumpede over knæene MaHell92bMaria Helleberg: Slavebarnet. Gyldendal, 1992. Vis mere +