tulipan substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformertulipanentulipanertulipanerneUdtale[tuliˈpæˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sukulde[ˈkulə]ullunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰækærlig[ˈkæɐ̯li]εˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsevia italiensk tulipa(no) fra tyrkisk tulbant, tülbent 'turban' med tanke på blomstens udseende Betydninger løgplante med lange, brede blade og en tyk, opret stængel med en skålformet blomst der består af seks store, stærkt farvede blosterblade er udbredt som prydplante og dyrkes i sorter af vidt forskellig farve og størrelse; tilhører liljefamilienSynonym slægten TulipaOrd i nærhedenpåskeliljescillatazetpapegøjetulipanvintergækgæk2 Henter ... Henter ... Eksemplerrøde tulipanergule tulipaneren buket tulipanerHun stak de syv lysegule og temmelig langstilkede tulipaner i vasen SLPede88Pedersen, Susanne Lund: Diverse og de værste. Forlaget Gallo, 1988. Orddannelser Sammensætningertulipanløgtulipanmark Vis mere +