ulvetime substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerulvetimenulvetimerulvetimerneUdtale Oprindelsekendt fra 1968 Betydninger 1. den sidste del af eftermiddagen hvor forældre har travlt med at hente børn, købe ind, rydde op og lave mad SPROGBRUG kendt fra 1979Ord i nærhedenfamilielivkvalitetstid Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisArne bliver sur, når han selv skal stå med ungerne og det hele her til aften. Ulvetimen, smilede Winther KiHols91Kirsten Holst: Som ringe i vandet (roman) - Forum, 1991.2. den sidste del af natten inden solopgangOrd i nærhedentime1nattetimemidnatstime Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisJeg vågner sommetider klokken fire-halvfem om morgenen. Og så kan jeg ikke falde i søvn igen, fordi jeg kommer til at spekulere... Ulvetimen! SøChHa93Søren Christian Hansen: Rejsen til Den bestøvlede Kat (roman) - Gyldendal, 1993. Vis mere +