Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

gøgeunge

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
gøgeungen
gøgeunger
gøgeungerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
øːdøbe[ˈdøːbə]ø̞ː
jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯
ədanske[ˈdansgə]ə
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Betydninger

1.
en gøgs unge udklækkes og lever den første tid i reden hos en anden fugl

Ord i nærheden

Henter ...
Gøgeungen .. hopper så godt som altid af ægget før værtsfuglenes egne unger
almindelig i sammenligninger for at betegne snyltende eller dominerende adfærd den rytmiske musik må finde sin plads blandt samrådets 46 foreninger, og ikke som en gøgeunge smide andre ud af reden
1.a
overført person, institution eller fænomen der snylter på eller dominerer sine omgivelser
Henter ...
terminalbygningen er en gøgeunge, der stjæler billedet fra det kønne rådhus

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag