Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

regere

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
regerer
regerede
regeret

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Oprindelse

fra latin regere 'styre, regere', afledt af rex 'konge'

Betydninger

1.
udøve den politiske magt i et land; være regent eller leder af et land

Synonymer

Se også

grammatik
NOGEN/NOGET regerer (LAND)   NOGEN regerer over NOGET/NOGEN   almindelig i præsens participium brugt som adjektiv

Eksempler

  • det regerende parti
  • regere landet
Kongen regerede med enevældig magt, men han var afhængig af sine embedsmænd
1.a
bestemme (enerådigt) over et område, i en virksomhed el.lign.; styre

Synonym

Henter ...
grammatik
NOGEN regerer (NOGET/NOGEN)   NOGEN/NOGET regerer over/med NOGEN/NOGET
Jérôme Lindon .. regerer over sit forlag fra sit hyggelige kontor
1.b
være dominerende eller fremherskende inden for et område

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
NOGET regerer (+STED)
Osten regerer stadig ved det franske middagsbord
2.
udføre en arbejdsopgave eller aktivitet energisk og højlydt

Se også

grammatik
NOGEN/NOGET regerer (med NOGET)

Eksempler

  • hamre/rode og regere
Jeg lirkede og regerede med [bilen] for at få den i gang igen

Orddannelser

Afledninger

Øvrige

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2024.

Faste udtryk (2)

regere med

 
bestemme over og kommandere rundt med
grammatik
NOGEN regerer med NOGEN
han herser og regerer med sin kone, så han er ved at jage livet af hende

regerende mester (danmarksmester, ..)

 
SPORT person, sportshold el.lign. som har vundet det senest afholdte mesterskab i en sportsgren SPROGBRUG kendt fra 1983   især i sportsjournalistik

Se også

Ord i nærheden

Henter ...
På udebane måtte det regerende mesterhold se sig besejret med 0-3 af Southampton
de endnu regerende verdensmestre [håbede] på at forsvare titlen gennem nok en straffesparkkonkurrence

I andre ordbøger

I andre opslag