urhav substantiv, intetkønBøjning-et, -e, -eneBøjningsformerurhaveturhaveurhaveneUdtale[ˈuɐ̯-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesukulde[ˈkulə]uɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯-del af ordet udeladt Betydninger 1. hav på Jorden i urtiden, hvori man forestiller sig at det første liv er opståetSe også ursuppeOrd i nærhedenuniversets opståenursuppe Henter ... Henter ... grammatikisær i bestemt form singularisat mineraler i oversvømmet lerjord indfanger og samler molekyler .. kan forklare, at der opstod proteiner og andre af livets byggeklodser i urhavet BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.1.aoverført grundlag, oprindelse eller udgangspunktSynonym dybOrd i nærhedenundfangelseudspringkilde1ursuppetilhørsforholdrod1 Henter ... Henter ... filmen [er] en sprudlende lille hyldest til barndommen og naturen som fantasiens og magiens urhav www2000filmanmeldelse, internet, 2000 Vis mere +