utrolig adjektivBøjning-t, -eBøjningsformerutroligtutrolige som adverbium: -tBøjningsformerutroligt som gradsangivelse foran adjektiv eller adverbium dog: -t eller -, for eksempel “hun var utrolig(t) rig” Se bøjning i skemaBøjningsformerutroligt eller utrolig (-ere), -stBøjningsformerutroligstUdtale[uˈtʁoˀli]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAukulde[ˈkulə]uˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]i Betydninger 1. for usædvanlig eller usandsynlig til at man kan tro detAntonym troligOrd i nærhedenusandsynligfabelagtigeventyrligmirakuløs Henter ... Henter ... Eksemplerutroligt, men sandtMin læge siger, det er psykisk .. Jeg synes bare, det lyder utroligt – at man kan have det så skidt, fordi man bare tror, man fejler noget TlfLægeleks1992Betina Mikkelsen: Telefonens Lægeleksikon. 1992.2. så forbløffende eller fantastisk at man næsten ikke kan tro detOrd i nærhedenunderligoverraskendeforbavsendeforbløffendeufattelig Henter ... Henter ... Bent blev en del af mit liv. Et utroligt menneske med en ufattelig kontaktevne og et kolossalt personkendskab GuDyrb90Gunnar Dyrberg: En dreng alt vel. Samleren, 1990.2.asom adverbium i høj grad; megetOrd i nærhedenvæsentligtsærligtoverordentligtusædvanligtualmindeligti sjælden grad Henter ... Henter ... Eksemplerutrolig(t) spændendeutrolig(t) vigtigtFolk var utroligt imødekommende og venlige rapp1991rapport, historie (fx fra høring, projektforløb el. undersøgelse), 1991hvor var han dog utrolig dum. Ingenting vidste han LouJen86Louis Jensen: Krystalmanden. Gyldendal, 1986. Vis mere +