↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet

vagtel

substantiv, fælleskøn

Bøjning

vagtlen eller -en, vagtler, vagtlerne
Bøjningsformer
vagtlen eller vagtelen
vagtler
vagtlerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥
ədanske[ˈdansgə]ə
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
 speaker icon

Oprindelse

fra middelnedertysk wachtele, af uvis oprindelse

Betydninger

 
lille, buttet hønsefugl hvis fjerdragt er sandfarvet med lyse og mørke pletter og længdestriber tilhører familien af fasanfugle

Synonym

  • Coturnix coturnix

Ord i nærheden

Henter ...
Mellem stenene vrimlede vagtler, agerhøns og vilde kaniner

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag