ynde1 substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformeryndenynderynderneUdtale[ˈønə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesødyppe[ˈdøbə]ø̞nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsenorrønt yndi 'glæde, behagelighed' beslægtet med ven Betydninger 1. (feminin) udstråling af naturlig og enkel skønhed, elegance, harmoni og lethedOrd i nærhedenskønhedelegancegratieforfinethed Henter ... Henter ... grammatikuden pluralisEksemplerældes med yndeat bevæge sig med ynde og sikkerhed var ikke noget man talte om, men bare lærte OWivel86Ole Wivel: Musikken kommer fra væggene. Lindhardt og Ringhof, 1986.Hun bærer sine 73 år med ynde og en stærk og slank krop, der umiddelbart ingen alder har WeekA2023Weekendavisen (avis), 2023.Det er en bygning, der kan blive stående og ældes med ynde JyPAarh2019JP Aarhus (avis), 2019.2. (smuk) legemsdel især om kvinders runde former SPROGBRUG ofte spøgendeOrd i nærhedenmoderbrystattributterfortrindejlighedyndighedkvindelige attributter Henter ... Henter ... grammatikkun i pluralisSiden renæssancen har man i tekstilindustrien bestræbt sig på at fremstille klæder, der understøtter kvindens figur og fremhæver hendes ynder SeHør2015Se og Hør (blad), 2015.Yngre kvinders ynder lader ikke Ernst uberørt JyP2018Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2018.Begærets ikke spor dunkle mål er Susanna. Greven, Cherubino og Figaro selv er stærkt distraherede af hendes ynder WeekA2016Weekendavisen (avis), 2016. Orddannelser Sammensætningeryndefuld Vis mere +