ØlandØland, no. (isl eyland) ø; MP 221 (u. insula); hand seylet til it øland, heed Gotland. Hvf IV. 597. – flt. ; allæ øland j Dannæmark. NdM V. 163, jf ovf. II. 735 b25. Jf MbO: eiland; det eiland sankt Thomas (1665). KhS5 II. 294; samme færøeske eilander. Deb 3. Jf t eiland.Øland, no. – som egenn.; Ølandh ieg førsth bestridhæ. Rkr e 3v; kong W drager met sin hær til Øland, huor hand belagde Borckholm. Hvf III. 554; (1612). NdM II. 36 (ovf. III. 421 a16).se i sammenhæng Vis mere +