ØrnestenØrnesten, no. (sv örnsten) en stendannelse (med et stykke liggende løst i en skal); MP 288 (u. ætites); Dict; Steph I. 69 a (= aëtites). – stenen mentes at skrive sig fra ørnereder, og der knyttedes forskellig overtro til den, jf: naar hand (ɔ: ørnen) fornæmmer, hand skal giøre æg, da veed hand, huor hand skal finde en steen, huilcken haffuer sit naffn der aff, at hand kaldis ørnesteen, den henter hand oc kaster i sin rede. SkP 887; ørnesteen, en besynderlig hielp for barselquinder. sst. i r.; den steen ætites sigis at findis i ørne-reede, thi den beskærmer mod forgift. Hex 198 not n; en ørn hand veed den steen, som obner ham hans nyrer. TkH 226; de saa kaldte ætites eller ørne - steen, som bønderne indbilde sig, at ørnen tager i sit reede til at kiølne sit bryst paa. PAtl I. 447. Jf: Plinius, Hist nat X. 4: inaedificatur nido lapis aëtites, ad multa remedia utilis; est autem lapis iste praegnans intus alio, cum quatias, velut in utero sonante; Rinman IV. 1247; Nemn I. 99: ætites; Blinkenberg, Archæol Stud 104; svalesten ovf. IV. 216 a13.Ørnesten, no.; ørnesteen i it flinthuus indelugt (1686). DS II. 279.se i sammenhæng Vis mere +