AdkomAdkom, no. adkomst; haffue eygendomb oc attkom paa samme godtz (1537). Rosenv., Gl. D. I. 48; (1572). sst. III. 146; huo iordt wiill wiinde fran andenn, handt wiinde then mett breff oc atkomme (1533). N. D. Mag. II. 214; hagde handt ey anditt at komme paa forne gaardt end sliig att komme mett forne laghefft (1537). Khist. Saml. VII. 490; (1563). Fynske Aktstk. 122; Rosenv., Gl. L. IV. 394; huad gammel ræt oc adkomme, som fandtis hos dennem. P. Resen. 70; Chr. V. D. L. 2-22-28.Adkom, no. oprindelse, herkomst; jeg hafver ilde seet til min adkom. J. Rosenkrands, Undervisn. 160. Måske kun en trykfejl for afkom, se d. o.Adkom, no., se I.* 2 b.Adkomsbrev, no. adkomstbevis; findes nogen atkoms breffue eller eygendomsbreffue (1537). Rosenv., Gl. D. I. 49; (1537). Khist. Saml. VII. 491; alle de adkoms breffue, som liude paa Venden. Hvitf. II. 227; epther hans skiøders och adkoms - breffuis liudelse (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 304; (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 343.Adkomsbrev, no.; hans adkommebreffvis formelding (1651). KD III. 368; adkomstbrefvet (1694). sst. 802.Adkomme, go.
1) (isl. koma at.) komme i besiddelse af; mammona, dywelsens pennynge eller rygdom, som er ylde at kommen. Vocab. 1514; største parten aff thet goedz er saa skiendeligh adkommet. Tavsen. 228; (1554). Khist. Saml. VII. 812; det maa vere saa redelige atkommet, som det nogen tiid kand, saa kaldis det alligeuel en wretfærdig mammon. Tidemand, Post. II. 93v; tingswidtner louglig thagne och adkommen (1582). Rosenv., Gl. D. IV. 13; ilde adkommet, ilde bortkommet. P. Syv. I. 91.
2) tilstøde; wore och saa, ath noghet kome forne klenodiæ ath meth eldhebrandh eller noghet annet. Dipl. Chr. I. 74; er han plictug at betale skiff oc gotz, om det nogit atkommer (1545). N. D. Mag. I. 264; slaattene skulle holdis marsken oc drosten til hende, oc hues thennem noget adkom, skulle de holdis rigsens raad til hende. Hvitf. IV. 573.Adkomst, no. komme; vor adkomst var czaren nocksom vitterlig. P. Resen 407; czarens legaters alt for seene adkomst. sst. 424.