AdvareAdvare, go. underrette, forkynde; nær iegh wil løsæ then gardh, tha scal thet loffligh atwaris then thingdagh for sancti Johannis dagh (1412). Dueholms Dipl. 42; uorde at uarithe at komme til steffnæ at uæriæ theris gildbrother (1496). Fynske Aktstk. 46; (1525). N. D. Mag. V. 96; icke atuoret hannem oc giffuit sligt til kiende (1558). Rosenv., Gl. D. I. 254; dette atuarede en aff Absalons tienere hannem. Vedel, Saxo. 534; Ranch 118; bøde til sit herskab, som derom aff præsten skal advaris (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 375; Holb. Den danske Skueplads. VII. E 6. (i nuvær. betydn.: adwore. Tavsen, Jesu passies hystori. 18; Kirkeordinans 1539. g 1).Advare, go. Jf uadvaret.Advarsel, no. 1) underretning; at i wele giffwe oss betymelig athworsell, nar nogen hylding skee sckall (1533). N. D. Mag. II. 218; ingen handell skulle giøris, mett myndhre end stederne fiinge ther om atworssell (1528). sst. V. 309. 2) I nuv. bet. ik.; det vaar bedre at offuerile sin fiende wforuarindis end giffue hannem langt atuarsel. Vedel, Saxo. 367; hand foracter icke sligt it atuarsel. Hvitf. IV. 358; intet aduarsel. sst. VI. 272. – adworsel. Tavsen, Post. vinterd. 51.Advaring, no. = Advarsel; kunde wi ey andet end giffue eder aduaring tilforne. Hvitf. VIII. 93.Advarligen, se ua. Vis mere +