AfkortAfkort, no. afkortning; skal han giøre afkort udi de ottes udspiisning (1645). Hofman, Fundationer. X. 62.Afkorte, go. afskære; hertugerne torde icke møde hannem, men affkorte hannem hans prouiant. Hvitf. III. 99.Afkorte, go. (fsv afkorta) i nuv. bet.; naar alt andet, som aff boen bør at udredis, først affkortis (1643). Rsv* IV. 453; Steph II. 373 (u. decurto); NL 242; vil barn sig det ej lade afkorte. DL 5-2-61.Afkortelse, no. forringelse, svækkelse; hand (Gud) beuarer alle riger, haffuer sat dennem deris fremuext faare saa vel som fornedrelse, affkortelse oc affuexst. Hvitf. III. 421; smlgn. korte.Afkortelse, no.; skal den med hans besoldnings affkortelse bliffve straffet. Fdg 5/5 1653 § 3.Afkort(n)ing, no. i nuv. bet.; begierrer ieg ingen affkorting vdj min affgifft (1638). DM4 IV. 185, 186. – skal den gield udgiøres uden nogen afkortning. DL 5-14-37. Vis mere +