AgerAger, no. hank. (∾ isl. akr.); saade du ey god seed i din ager, hwi er der klinte i hannem. Chr. Pedersen, Matth. 13.27; vilt dw vnde mig ageren, da beder ieg dig, at du vilt tage penninge for hannem. 1. Msb. 23.13; 3. Msb. 27.16; – flt. ufor.: XV agher smaa oc store (1408). Molb. o. Peters. 359; som nw er ord y v agger (1554). Diplomat. Viberg. 300; thu agger (1582). Rosenv., Gl. D. IV. 21, 150; vj aghere (1580). Dueholms Dipl. 111; smlgn. Lund. og Varming, Det jydske Folkespr. § 252.Ager, no.; flt.; (1406). DoB 267 (ovf. III. 800 a28); PG 166. 2) som længdemål; der de haffde roet ved fem oc tiue agre longt. Joh 619 (1550, 1647). Lign. brug af t acker. Jf agerland ndf. – Jf blod(s)-, bog-(?), brud-, båre-, hodoms-, høved- (II. 274 b41), hvile- (IV. 258 a34), jord-, kend-, korn-, kær- (II. 699 a42), lang-, le(j)d-, or-, settings-, skil-, skæl-, sor-, så-, tværa.Agerburre, no. lappa major. Moth; smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Plantenavne. 121. Agerburre, no.; lappa major, stor skreppe, ager-burre. S. Paulli, Flora Dan. 266 A.; Comenius, Opladne Dør. § 134.Agerburre, no., se I.* 10 b.Agerdun, no. tomentum pratense. Moth. = ageruld (?)Agerdybel, no. de gryfter, som giøres mellem agerne, at vandet kand trække i. Moth.; altså = vandfure; lacuna, agerdøvel eller vandsump. Colding, Etymol. 620; smlgn. dybel.Agerfred, no. 1) den fred, som bonden har på sin ager. Osterssøn Weylle; Moth. 2) den vold, som bonden giøres på sin ager. Moth.; smlgn. byfred.Agergærning, no. markarbejde, agerdyrkning; hand haffde lyst til agergerning. 2. Kr. 26.10; vore agregernings stæder. Neh. 10.37; Ps. 104.23, (1550 og 1647); den beqvemme tjd for agergierningen. Gerner, Hesiodus. 90.Agerhumle, no. centauria. Moth; smlgn. Rietz: åkerhumblå.Agerhumle, no.; snarest erythræa centaurium, jf agerpors, agerun, så jævnførelsen med Rietz ej passer.Agerhøns, no. ik. agerhøne; som mand ieger it agerhøns paa biergene. 1. Sam. 26.20; (1647: en aggerhøne); smlgn. høns.Agerhøns, no.; mand maa tage it agerhøns oc der met handle, lige som om turtelduen sagt er. H. Smid, Lægeb. I. 120v.Agerhøns, no., se I.* 10 b.Agerhønefod, no. ranunculus silvestris tertius. Moth.; smlgn. hanefod h. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 194-195.Agerkarl, no. agerdyrker; Cain war agærkarll. Gl. D. Bib. 1. Msb. 4.2; kayn tok at æriæ oc so, oc vor aghær karll. Lucid. 35; Romant. Digtn. I. 21.Agerland, no. flt. ufor.; forærede denne bonde met tuende store agerland. Vedel, Saxo. 229; smlgn. land.Agerland, no. 2) som længdemål; Bethania ligger femten stadia eller aggerland fra Ierusalem. Bunt* I. 81. Jf ager 2). Agermand, no. = agerkarl; bleff Esau en iegere oc agermand. 1. Msb. 25.27 (Luth.: ackermann; 1647: bondemand); agricola, agermand. Turson. 97; (Colding, Etymol. 240: affls mand, boende); hin flitig agermand gaaer ud med seglen. Hexaem. 170; haabet føder agermanden. P. Syv. I. 7; Gerner, Hesiodus. 117; Chr. Pedersen, 1. Kor. 3.9; Matth. 21.33.Agermon, no. ik.; så megen jord, som en ager bør have. Moth.; smlgn. mon.Agermus, no. markmus; nitedula, aggermuus. Colding, Etymol. 811.Agernød, no. cyclaminus. Moth.Agerpors, no. en urt, den samme som agerhumle. Moth; smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 84.Agerpors, no.; centaurium, agerpors med røde bl[ade]. Kyll 24; Buchw 524.Agerren, no. (æ. n. akrrein.) jordstrimmel eller fure, der står som skæl; hendis agerrene græde til sammen. Job. 31.38; Hos. 10.4 (Luth.: furchen.); confinium, agger ren. Colding, Etymol. 442; viben, hun løber y ager-ren. Grundtv. Folkev. III. 669 a; paa diger oc agerreen. S. Terkelsen, Natteklage. 45; smlgn. plogren. Agersig, no. lavning på en ager, lacuna. Moth; smlgn. sig.Agerskræppe, no. det samme som agerburre. Moth; Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 121.Agersumpe, no. det samme som agerdyvel. Moth. Agertold, no. = agerren; limes lateralis. Moth; smlgn. Molb., Diall.: toll, en jordstrimmel, som giør skiel imellem to eieres ager.Ageruld, no. kæruld; mit hop var sosom agheruld, som snarlig blæser bort for vedher. H. Suso. 137.25; thoffuenn war aff agger - uld. Grundtv., Folkev. II. 232 b; segelen er aff det huide agger uld. sst. IV. 234 b, 400 b; Colding, Etymol. 200, 872; Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 82, 300. Agerværk, no. (isl. akrverk.) = agergærning; haffde mere sind oc lyst til ridderspil end til ageruerck oc landsens dyrckelse. Lyschand. 26; hafve lyst til aggerværk oc vrter eller fructehafve. Husholdn. Kal. b 6.Agerdyrkelse, no. agerdyrkning; om agerdyrckelse, agricultura. Comenius, Orbis pictus. 140. Se også u. bondehandel ovf.Agerdyrkelse, se sst.Agerende, no. ende af en ager; OF 70 (ovf. III. 454 a7).Agerhøn(e), no. (sv åkerhöna) i nuv. bet.; agerhønnæn. 1 Sam 2620 (ÆB); CPV (u. perdix); MP 254; Etym 915; Steph I. 120 a; – HS 1391 (ovf. II. 285 b35). J form, jf FeilbO. Agerjord, no. (fsv akers iordh) i nuv. bet.; Etym 20 (ovf. IV. 258 a50); NL 13.Agerkål, no. (isl akrkál) raphanus raphanistrum; agherkooll odh, som foræ hennæ laa. Rkr* v 78; Kyll 139 (ovf. II. 502 a25).Agermark, no. (sv åkermark) dyrket mark; Raun 43 (ovf. IV. 217 a35). Agermynte, no. (sv åkermynta) mentha arvensis; FD 185 A (ovf. II. 594 a11); Kyll 18. Endnu brugeligt, jf JT 145.Agermåne, no. agrimonia eupatoria; agrimonia, aggermaane. FD 156 A; Kyll 3; Buchw 24; – agermønie. SmdLb VI. 68; – agrimoni(e). Dict; Steph I. 158 a. Rundtom findes omdannelser af det l navn, hvis opr. er usikker, jf JT 7; Nemn I. 119.Agerran, no. marktyveri; agrorum depopulatio, ager-ran. Steph I. 306 a; da bøde hand for agerran. DL 6 - 15 - 5 (jf ovf. III. 325 a6). Jf Lund: akær ran.Agerrende, no. vandfure (på en mark); colliciæ, aggerrender och vandforer, at vandet kand løbe vd fra kornet. Etym 617. Vis mere +