AltereAltere, no. (lat. altare; Lund.) alter; scal bygges eet altaræ (1393). Molb. o. Peters. 28; han bygde eth altere. 1. Msb. 22.8, (Gl. D. Bib., 1550, 1647); ara, altere. Turson Vocab. 123; Colding, Etymol. 73; Ranch. 7; Vedel, Saxo. 449; der skal byggis it altere. Hvitf. III. 509; efter hand det altere hafde oprettet. B. Tott. I. 117; – flt.: hos alterne. B. Tott. II. 16.Altere, no.; en altar (1410). DVb 21. Fk. jydskhed. – flt.; forderwer theres altere. 5 Msb 123 (ÆB og flgd. overs.; Vulg: aras); Ephraim giorde mange altere. Hos 811 (1550, 1647); alterne. sst.; PG 165; – (1559). Rsv II. 275 (ovf. IV. 818 a37). Jf drag-, guld-, høge-, kalente-, kobber-, røga. Alterfod, no. knæfald; en forhøielse over kirkegulvet, hvorpå folk sidder på knæ, når de annammer alterens sakramente. Moth.; o Iesu, paa din alter-food ieg knæler. Kingo. Psalmeb. 12.Alterfod, no.; vor ligsten, som vi have ladet lægge paa sl. hr. Villads Andersen, som ligger for alteret i alterfoden. Khist. Saml. 3. R. III. 41. Her vel snarest forhøjningen rundt om alteret.Alterfod (-gods, -grue, -gulv, -havre, -klæde, -lagen, -præst, -stød), se I.* 13 a. Altergods, no. gods givet til at opretholde gudstjenesten ved et alter; gildegotz, altergodtz, calenntegodtz (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 212; hves altergods her Povel Laxmanndt saa till alter och vicarier giiffuit haffver (1559). Rosenv., Gl. D. II. 273; smlgn. Rørdam, Kbhvns Kirker og Klostre. 164, 230, 256 flgd.Altergods, no.; alt annet altergotz, som Mauritz Nielsøn hans erligæ forelder stefft haffue (1467). D. Mag. 3. R. III. 298 not. 6; (1540). Rørdam, Univ. Hist. IV. 18; Dipl. Vib. 220, 269.Alterhavre, no. havreafgift i Skåne til erkebispen, efter reformationen til kronen; paa thet ath forne capellaner skullæ kwnnæ wære oss tess velvilligere met then retzsle, cathedratico, alterehaffre, som thee os till wort sædhæ pligtighæ æræ (1504). Falkmann, Upplysn. omkronans inkomster. 1848. II. 2; haffuer denne sogn ochsaa werid frij for altere hauffre. ... altere hauffre giiffuir sognemendene selffue och yde hannem aarligen (1569). Molb. Gloss.; smlgn. Falkmann. I. 52.Alterhavre, no.; det geistlige guotz wbereignit, som ehr alterhaffre, vicarj haffre och formarsch haffre (1625). D. Mag. 3. R. IV. 259. Alterhest, no. spotord om alterpræster (se ndf.); naar manden hader papisteri, oc quinden føder muncke oc alter heste. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 1572. 79. (smgln. sanghest og nuv. danse- og læsehest). Alterhus, no. kirkekor; norden i det vaabenhuus drog iomfru Trunde sit sværd, synden for det alterhus fik Bonde saa stor en ufærd. Grundtv., Folkev. IV. 127; smlgn. altergulv i Molb., Diall.Alterejord, no. jord, given til opretholdelse af gudstjenesten ved et alter; hves alter-iorde, som ligge och høre till the altere udi rette sogne kirken (1541). Hofman, Fundationer. VII. 76; vor Frue kirckis oc altere iorde. Hvitf. VIII. 84; smlgn. altergods. Altereklæde, no. alterklæde; til altere klæder oc mæssehagle. Vedel, Saxo. 240. Alterelag, no. forening til opretholdelse af gudstjenesten ved et alter; thet gotz, som misbrugett er wnder gwds tiennestes naffn til altere lauff oc gilde. Malmøb. 43.Alterelægge, go. skrinlægge (og henstille på alteret); denne store glæde oc ære, at hans fader vaar alterlagd. Vedel, Saxo. 453. Alteremad, no. afgift til præst og degn; huer effter sin formve att giffue samme altermad præst og degn (1508). Molb., Gloss.; om altheremad haffue wi saa samthycht, ath vdi Bleging och andenstedz vdi skowbøyden, ther føye kand saes, ther skulle the vdgiffue altheremad (1532). Khist. Saml. IV. 697; skall och huer sogneprest haffue iiij alther mad om aarit och till huer althermad en kage, j gaasz eller j faarlaar (1539). sst. IV. 712; iiij altere made aarligenn, som er j kage och ett suell (1569). Molb., Gloss.; se Falkmann, Upplysn. om kronans inkomster. 1848. I. 53. Alterpræst, no. præst, der har at besørge gudstjenesten (messen) ved et særligt alter; de alter prester behøffue wi icke alle here. P. Smed. f 4; muncke, nunder, alterprester. Pallad., S. Ped. Skib. b 1v; muncke oc alterpreste. Pallad., Visitatsb. 76.14; smlgn. Du Cange: altarista og Geh. Ark. årsb. II. till. 23, 50; jfr. Fynske Aktstk. 34, 60.Alterpræst, no.; der effter gick paffuen end lenger frem met vor herris Jesu Christi nadere oc testamente oc giorde det formedelst sine altere prester til it marckit for de affdødis siele. Tidemand, Post. I. 109.Alterskrud, no. lukket stol ved alteret; de hugge mig til et alterskrud, ieg skiuler saa mangen syndefuld brud. Molb., Gloss.; smlgn. den anden læsemåde: kirkeskru. Grundtv., Folkev. II. 216 b, 217 b.Alterværge, no. værge for et særligt alter og den derved holdte gudstjeneste; nar noger aff thessæ steffner holdess skullæ, tha skullæ alter wærge ladæ thet liuses .... skullæ the huert aar vtleggæ firæ huidæ penningæ tiill messens oc alterenss behou, them antuordæ skullendæ huem forne alteres wergæ æræ (1496). Fynske Aktstk. 60; fforne altheres werie, ssom forne althere wti were oc fforsuor haffde (1527). sst. 113.Altergrue, no. et alter, hvorpå der tændes ild; en hellig gnist og gløød fra Herrens alter-grue. Thura, Poet. Sager. 97. Altergulv, no. forhøjningen rundt om alteret; døde her Peder Lausen i Tornby oc bleff vid nørside i altergullit begraffuit. Smlgn. Fritzner2: altarisgolf.Alterklæde, no.; v alter kledhe giort aff iij senghedkledhe, iiij alter lagen, iiij alter kledhe, besett med soorth dammask (1531). D. Mag. 4. R. II. 10.Alterlagen, no. alterdug. Se u. frgd. ord. Smlgn. Sch. u. L.: altarlaken; Fritzner2. altarisblæja.Alterstød, no. afgift til et alter; haffdhæ han then forskreffen gordh fore sin retthæ presthæ gordh, och gaffs ther aff altther stydh i manghæ aar (1468). Dipl. Viberg. 51. Smlgn. stud.Alterbog, no. (sv altarbok) i nuv. bet.; se Bibl D I. 554; om man skal bliffue vid alterbogen (1580). RdKl I. 317; gradual, alter-bog. Steph I. 24 b.Alterdug, no. (isl altarisdúkr) i nuv. bet.; palla altaris, alter - dug. Steph I. 24 b; v Aph I. 25 c.Alterefjæl, no. alterets bordplade; ofret ham kiød og fisk paa altere fiel. LyschG (1726) 21. Alterhorn, no. horn (fremspring) på hjørnerne af et alter; viste dennem til Guds rette alterhorn. Naur k 3. Jf 2 Msb 272.Alterjord, no.; kircke iorde oc altere iorde i theris by (1529). KhS I. 409; SR I. 509.Altersted, no. = altere; hand sin dug for mig udbreder paa sit hellig altersted. KS 153. Alterstud, no. til ofring bestemt stud; der saunes altar-stud paa Junohellig dage. Raun 79.Altertavle, no. (sv altartafla) i nuv. bet.; messebogh, althertaffwle (1466). NdM VI. 141; (1586). DS V. 176 (ovf. III. 458 a34). Jf tavle 2). Vis mere +