AnderAnder, sto. (Lund: annær.)
1) anden; too garthe, en bygder oc anner øthe (1404). Molb. o. Peters. 183; mandrap, saar eller nogher anner skadhæ. (1415). Rosenv., Gl. L. V. 86; en ander skall haffue Carwells fæstemø. Romant. Digtn. III. 26.28 = anden. Chr. Pedersen. V. 26.32; annder bede (1558). Rosenv., Gl. D. II. 242; ander fruer giør guld saa smaa. Grundtv., Folkev. IV. 175 a.
2) en af to; swo længe, som wi bothæ æller annen wore leue (1408). Molb. o. Peters. 353, 197; annen vore skal døtær bliffue. Romant. Digtn. II. 144; the sculle ey hæden førre gaa, før annen edher maa seyer faa. sst. II. 340; smlgn. anten.
3) a. – a., den ene – den anden; iach ser tw folc foræ mek, annet grætær oc annet glædes. Hell. Kvinder. g 7.
4) den anden; ingenn kund sieer aff andden faa. Grundtv., Folkev. I. 244 a; søster spurde andenn. sst. IV. 115; sa ath huer led fra annedh laa. Romant. Digtn. I. 24 = II. 153.Ander, sto.
4) the spreddæ hans been allæ weynæ omkring bort hwart fra annit. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 69. – forb. m. ordenstal.; annæt til tywænde capitel. Gl. D. Bib. 35; theth annæt til fyretywendhe capitulum. sst. 88. Smlgn. den isl. sprogbrug samt Rydqvist. II. 580.Ander, sto.
1), se ovf. IV. 963 b53. Jf ndf. u. bet. 2). – flt.; (1466). NdM VI. 141 (ovf. III. 82 a19); – bland swo mangæ andræ døthe. Bl I. 69. – best. f.; der soldanens bud kom til det andre fange torn. CP V. 28311.
2); hoggær han ænnæt limmæ af hanum handh æth foot. GhA V. 12. – den ene; Præd 9 (ovf. IV. 407 a20).
3); i then annen boer JS och i then andhen JC (1464). KD II. 118. – afkortet. Rkr f 3 (ovf. IV. 457 b11 = offuer ændhæ. Rkr* v 1037); det continuere och vdholde aar effter andet (1622). KhS3 I. 477. – et – noget andet; it andet er menniskens kød, it andet er fækød. 1 Kor 1539 (1524 og flgd. overs.).
4), se I.* 14 b; aar thwsindt fire hwndhret oppaa thet annen och tyffue (1422). DD 109. – næste, følgende; Heg 204 (III. 587 b26); der hand stod anden dagen aarle op. Dom 638 (1550, 1647); perendie, den anden dag. Etym 312. Jf halv-, hin-, hver- (II. 309 b40), sjelva.Andendagsgår, bio. i forgårs; det vor icke mod hannem som i gaar oc i anden dags gaar. 1. Msb. 31.2; thet budtt kom nu hid til mig i andagsgardt. Sofie Brahe (A. L.).And(en)dagsgår, bio. Det sidst anf. st. er trykt i Friis, Aktstk. om T. Brahe. 42; nudius tertius, andags gaar. Voc. varior. expos. 4v; Nucleus latinit. 269; Chr. IV. Breve. (1636-40). 168. – andersgår (1611). Fædrelandet. 6/9 1881. sp. 5.Andendagsgår, bio., se I.* 14 b.Andendan, bio. anderledes; diversus, anderledis, anden dan. Colding, Etymol. 1421.Anderlis, bio. anderledes; att han icke tør anderlis sætthæ ther borgen faare (1549). N. D. Mag. I. 91. Smlgn. hvilkelis u. hvilkeledes.Anderlis, bio.; forbyudhæ ui alle uore arffuynghe at beuære segh met forscreffnæ sum penninghe andherligs, æn som thette uorth opne breff jndhæ holler (1481). Fynske Aktstk. 107.Anderlis, bio., se I.* 15 a.Anderlund, bio. (Lund.) anderledes; swo længe wy thet anderlund skickende wordhe (1444). Fynske Aktstk. 90; Romant. Digtn. I. 25; (1482). Rosenv., Gl. D. I. 19; sien prøwede han meg andher lundh. Rimkr. c 2v; Gl. D. Bib. 4. Msb. 35.33; Dipl. Chr. I. 283; (1555). Khist. Saml. III. 263; gamble doctores haffue anderlunde meent oc sagt om messen. Malmøb. 27; (1562). Rosenv., Gl. L. V. 43; ey anderlund det lyckis. Gerner, Hesiodus. 206; smlgn. lund.Andersted, bio. (Lund: annærstaþ;e.) andetsteds; i Hornum hæret oc all annarstath (1401). Molb. o. Peters. 130; som annersteth sidwanæ ær (1488). N. D. Mag. IV. 220; (1549). Rosenv., Gl. D. I. 122; (1521). Rosenv., Gl. L. IV. 38; løbe til Bistrop oc anderstedz. Pallad., S. Ped. Skib. h 8v; andenstetz. Rosenv., Gl. L. IV. 81; de andre fanger sade vdi follen oc andensted. Hvitf. IV. 73; andrestedtz (1594). Rosenv., Gl. D. IV. 430; kan det dog findes en andenstedz. P. Syv. II. 93.Anderled, bio. anderledes; andherled, som ieg hobede. H. Smith, Hortulus synonym. 7v.Anderled, bio. (fsv annerledh), se I.* 14 b.An(den)sin(de), bio. anden gang. Se u. forhæ. Smlgn. sinde.An(den)sin(de), bio., se I.* 15 a, jf ovf. III. 727 b49. Andersotte, to. andet slags; drog theris borgemester vdt aff Dantsken mett stor stadz mett credentz, trommether och andersotte spill. Heise, Fam. Rosenkrantz's Hist. II. dipl. 143. Er det = isl. annars háttar el. skrivfejl for ander sorte (ɔ: sorter)?Andersotte, to., se I.* 15 a.Andendagskoldesjuge, no. tredjedagsfeber; Etym 1352 (= tertianus febris); Steph I. z 7. Jf holl anderdaagsch.Anderledes, bio. (fsv andra[annor]ledhis) i nuv. bet.; (1422). Rsv* V. 121 (ovf. IV. 353 a21); Etym 1421 (u. diverse); (1643). Rsv* IV. 392 (ovf. u. alder 1)); dersom anderledis befindes. Fdg 10/1 1668 § 6. – Som to.; deris lou er anderledis end alle folckis. Est 3 (1550, 1647); Etym 1421 (ovf. u. andendan).Andenstedshen, bio. i nuv. bet.; vandet hafver sit løb anden steds hen. Holst IV. 54; ChrVI § 20 (ovf. III. 454 b1).