AndvordAndvord, no.
1) overdragelse, besiddelse; varetægt; huorledes handtt hagde fangit Niels Trudtsen i syn antuor .... fra thet første handtt fech hannom uti sin antuorde (1551). Rosenv., Gl. D. I. 160; keijserin begærede aff hanwm een kircke wdi anttword. P. Eliesen. 474; den, som hafver templens nøgel i antvor. B. Tott. III. 78; naar hver fick sine huuse, fæster oc land udi antvord. P. Resen. 271; Hvitf., Bspkr. v 2.
2) anduord, fængsel. Moth. Andvord, no.
3) (mnt antworde) svar; til thenne theris schriiffuelsse gaffue wij saadan antwort och paa schriifft. Præd 32; begerendis ethers nadis schrefftligen antworde (1540). DM5 I. 360; foruinter daghligenn hans antword der paa (1572). KhS VII. 250.Andvorddag, no. overdragelsesdag; hwat the fornæffnde garde til hawer leen aff andwordagh (1422). Dueholms Dipl. 16; alle tilhørelsæ, som til fornæffnde gard liggher och til hawer wæryt aff andwords dage (1442). sst. 4.Andvorddag, (andvordig) no. uret forklarede. Sidste o. er et to. = isl öndverƀr ɔ: modvendt; af öndverƀu ɔ: fra begyndelsen. Af andvordag(e) = fra gammel tid. Jf dr F Dyrlund i årb 1885 297 f.Andvorde, go.
1) overgive; antwordh jegh hærre Jenss Brwen och hanss brødher there gardt ighen (1422). Dueholms Dipl. 110; the breff skal jægh hænne antwordhe. Molb. o. Peters. 23; antwordher them alle then reticheyd (1423). Geh. Ark. årsb. II. till. 16; (1551). Rosenv., Gl. D. I. 166; (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 211; Judas forraadde oc antuorde iøderne hannem i hender. Chr. Pedersen. I. 178; (1533). N. D. Mag. II. 256; antuordede disse breffue fra sig. Vedel, Saxo. 58; antuore jeg dig i heffde og hende. Ranch. 108.
2) a. sig = indstille sig, møde; hand icke wile dricke aff pott med hannem, førend hand antuorditt sig, effter som Niels Biørnskouff haffde forderitt hannem paa sin ære at møde hannem wden byen (1623). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 279. Smlgn. antworden hos Sch. u. L.; æ. n. og sv. andvarƀa, se også Lund.Andvorde, go. Jf be-, for-, hen-, op-, overa.Andvordig, no. overdragelse; som ther nw til liggher oc til hawer leyen aff andwordige (1440). Dueholms Dipl. 2.Andvording, no. forsvar. Moth. Smlgn. forandvorde.Andvordelse, no. Jf for-, igena. Andvord(n)ing, no., se for-, over-, uda.