AnskrigAnskrig, no. rygte; bleff it stort anskrig offuer erckebispen, at hand skulde holde kong Christiern Stockholm til hende, men hand giorde sin eed, at saadant rycte icke vaar sant. Hvitf. V. 154; efterdi jeg er hos eder i anskrig at giøre meget paa vild. Tavsen i Khist. Saml. V. 308; gick det gemeene anskrig, at det skulde gaa ud paa Danmarck. P. Resen. 46; – i nuv. bet.; anskregh. Rimkr. e 6v. Smlgn. skreg.Anskrig, no. (fsv anskri, mnt anschri) – råb; 1 Tess 416 (1550, ovf. V. 41 b31, 1647); anskrig, som høybaadsmand giør, celeusma. Dict. Jf anråb 1).Anskrige, go. bringe i ry for, anklage; vdraabte de mig faar en foræder faar den menige mand og anskrege de mig. Hvitf. VII. 150. Vis mere +