ArmArm, no. 1) flt.: armer; Grundtv., Folkev. III. 876 a; hendis armer oc krop. P. Resen. 309; en ualm. form, smlgn. Wimmer, Navneo. Bøjn. i ældre Dsk. § 5; se også u. armtægt. 2) at gåe med en krum arm ɔ: at lave til barsel, så som kvinderne da vil gierne legge armen paa bugen. Moth. 3) holde på ens højre arm som tegn på given fuldmagt; hwilken Laurens, swo lowlighe tilskikketh meth forne hussfru gerthrudis befalning, skøte, vnte oc gaff på hennes weghne, i hennis nærwærilse ok hørilse, henne standendes with hans høghre sythe, holdendes pa hans høghre arm, effther landsens sedhwane, all hennes gard (1466). Molb. Gloss. Smlgn. nuv. med påholden pen; se også u. udstrakt. 4) fløj; cornua exercitus, slactordnings arme. Colding, Etymol. 251.Arm, no. 3) vppa wort rætterthing war schikket frw Jehanna aff Asdale oc hennes twa sønner, hiolde pa hennes arm, som lowen wtwis, oc scøtte mæth tørff och jordh. Dipl. Chr. I. 54; kestæ hwn Eric Byllæ til syn lage werye oc hollendes hanum syn høyghre arm oc bath hanum skøttæ Jep Clauson een hænnes gardh (1464). Codex Esromensis. 243.Arm, no. 1); armer (1698). KD VII. 538 (ɔ: lysearme); – hans arme vtkaste wwynnæn. 5 Msb 3327 (ÆB og flgd. overs.); tog hand hannom vti sijne arme. Luk 228 (1524, 1550, 1647); PG 169. 3); se I.* 20 a; (1549). Hofm X. 245. Jf Stm 465. – Jf ljuse-, panser-, stang-, under-, vogna. Armbov, no. (sv. armbåge.) albue. Jydske Saml. I. 156.Armbånde, no. flt.; sex armbaande. Vedel, Saxo. 51.Armfil, no. fillen (fælgen) på et møllehiul. Moth.Armfoldig, to. mangearmet; hvad skal jeg kalde dig armfoldig kæmp' (ɔ: havet). Hexaem. 98.Armgjord, no. armring; armgiord, en giord af guld, som kvindfolk berer om armen. Moth.Armeguld, no. = armgjord; blod rand med armeguld. Grundtv., Folkev. V. 230 a. Smlgn. hovedguld.Armelæn, no. stolearm; j stoell met armelen wed (1650). D. Saml. II. 142; smlgn. t. armlehne.Armelæn, no.; en calepsche med otte been samt rygstøcke og arme lehner paa begge ender (1706). KD VII. 779. Armskene, no. (nt. armschene, sv. armskena.) 1) armskinne; manica, armskene. Vocab. 1514; brachialia, arm skenne. Turson, Vocab. 85. Smlgn. skene. 2) (t. armschiene.) det yderste og mindste ben på armen. Moth. Smlgn. nuv. skinneben.Armskene, no. 1); ChrIII Hist II. 547 (ovf. I. 97 a-b).Armsmide, no. armring; ieg tog armsmiderne aff hans arm. 2. Sam. 1.10. (1647: armbondet). Smlgn. smide.Armspan, no. (sv. armspann.) = armsmide; armspan, øreringe, ringe og spenger. 2. Msb. 35.22; kæder, armspan, ringe. 4. Msb. 31.50.Armspænne, no. = armspan; mænnene gaffwe armæ spennæ ok ørnæringhæ. Gl. D. Bib. 2. Msb. 35.22. Armsvær, no. svulst, byld på armen; armsvær, et svær på armen, når det er dybt, læges det ei let. Moth; smlgn. swere hos Sch. u. L.Armtægt, no. favnetag; met en hiertelig armtegt trænger iech mek i mellæ thina bar arm. H. Suso. 31.21.Armvind, armvindel, no. armbind; Moth. Smlgn. vinde.Arme, go. at tage i arm. Moth.Arme, se for-, uda.Armbånd, no. Om armbånd som gave ved trolovelse (også til manden) se Chr. IV. Breve (1636-40). 16.Armbånd, no.; omlagde armebaand oc halsbond. Jud 24 (1607, 1647). Jf bånd ndf. Se I.* 20 a.Armfeder, no. hår i armhulen; Dict (= subalares plumæ). Vist kun ordret overs., jf Etym 38: haar under armhull.Armfuld, no. (t armvoll) favnfuld; alt uden denne vor brudgom er ikkun en kold armfuld. HenrW II. 21; v Aph I. 34.Armhul, no. (fsv armhula) armhule; MP 32 (u. ala); Etym 38 (jf l35 ovf.); Steph I. 110 a.Armled, no. (sv armled) led på armen; verck i halsen oc armledene. ålbL* 107.Armlist, no. bind til at bære en brækket arm; armlist eller vindel, som brudden arm bæris vdi, mitella. Dict; Steph I. 280 b. Jf list 2) (II. 808 a5). Armpibe, no. (sv armpipa) armens 2 største ben; armpibe oc store been i armen. Dict.Armpukkel, no. bugle om skulderen på en plade- rustning; 41 armpukler (1640). BlomA 344. Jf pukkel.Armring, no. (fsv armringer) i nuv. bet.; sette tho armringe paa hendis hender. 1 Msb 2422 (1550, 1647).Armspændelse, no. armspænde; framdroff manghe armæ spænnælsæ. ÆB 1 Msb 2422. Mulig = armring, se d. o.Armstol, no. (sv armstol) i nuv. bet.; Jm 235 (ovf. II. 873 a19). Armtøj, no. (mnt armtuch) armbeklædning (af en rustning); (1604). BlomA 342 (ovf. III. 578 a16).Armet, se krog-, staka. Vis mere +