ArsArs, no. 1) bagdel; mellom two sthoolæ faller artz paa iordhe. P. Lolle. no. 492; Br. Rus. 7; culus, arss. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 276; Chr. Pedersen. IV. 504.12; giorde rijss til deres egen arss. Tidemand, Jerusalems Forst. a 5; Pallad., Visitatsb. 93.31; 1. Sam. 6.4 (1550 og 1647); lidet om halsen og intet om arsen. P. Syv. I. 189, II. 26. Isl. ars har en lidt snævrere bet. (smlgn. Moth: ars kaldes det sted, hvor endetarmen gåer ud); i Sv. og Nt. (se Sch. u. L.) samme bet. som ovenfor. 2) ars, fisen paa frugt. Moth. Smlgn. abe- barne- skøge-, åbenars samt ast og æst.Ars, no. Arnemagn. Hdskr. nr. 187, 55.13, 15, 20. – saa mange ædis der artzet aff. Hegelund, Calvmnia. 35. Ordet forekommer også som ik. i Sv., se Rydqvist. VI. 21, men er alm. hank. både der og i de ovf. anf. sprog.Ars, no., se I.* 21 a. Jf barne-, kik-, klat-, krage-, åbenars.Arsbakke, no. = ars; clunes, ardtzbacker. Colding, Etymol. 234; smlgn. Grimm, Wb.: arschbacke.Arsbakke, no.; (1743). HT IV. 301.Arsbalde, no. = arsbakke; nates, arsbalde. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 29; aardtzbalder. Colding, Etymol. 802; hug Sterckodder helten aff begge arsbalderne paa hannem. Vedel, Saxo. 122; bjerge og bakker blæse sammen, men ikke store arsbalder. P. Syv. I. 305. Arsbatte, no. = arsbalde; arsbatte, clunes. Moth; smlgn. batt (høj) hos Rietz.Arsben, no. rumpeben; clunes verticilla sunt natium, ardtzbeen. Colding, Etymol. 234.Arsbuld, no. byld på bagdelen; Herren skal sla dig met egyptiske bulde, met artzbulde. 5. Msb. 28.27 (1550 og 1647); ficus, artzbyld. Colding, Etymol. 432; marisca, artzbiulde. Steph., Nomencl. 1645. I. 249. Smlgn. buld.Arsbuld, no., jf ovf. II. 624 a32. Arsfinger, no. den mellemste finger på hænderne. Moth; verpus, ardzfinger. Colding, Etymol. 1413. Smlgn. gr. καταπύγων og navnene: digitus infamis, impudicus; Grimm, Wb.: arschfinger.Arshul, no. det samme som ars. Moth; ban må mig kysse i arsehul. D. Saml. 2. R. III. 270Arshul, no.; DS2 III. 270 = TK 65.Arstarm, no. endetarm. Moth; intestinum, per quod alimenti excrementa eluuntur, ardztarm. Colding, Etymol. 48; rectum intestinum, artztarm, bagtarm. sst. 1052; smlgn. Grimm, Wb.: arschdarm.Arstarmåre, no. vena hæmorrhoidalis. Moth.Arsvisk, no.; anitergium, arss visk. Turson, Vocab. 46; en foget og en arsvisk ere snart gjorde og snart igen bortkaste. P. Syv. II. 270; mange skal den gives til, en arts-vidsk vilde kiøbe. Nykgl. Saml. 1154. 4to; arsvisk er lignelsesvis en oxetunge, for kvæget kan slikke deris egen rumpe. Moth; smln. Sch. u. L.: arswisch, Rietz: arsviska. Arsvisk, no.; Ny kgl Saml = KhS3 III. 815.Arse, go. at skyde sig frem på arsen. Moth; smlgn. arsa hos Aasen og Rietz.Arsballebly, no. tyngde i bagdelen (ubevægelighed); helst naar jeg blifver gammel, naar det artz-ballebly vil giøre mig saa tung. SortS 75.Arset, se bar-, gede-, tynda. Vis mere +