AvnAvn, no. (isl. ögn, sv. agn.) avne; pollen, affn eller støff aff myel. Vocab. 1515; the ere vedt rentt korn som en affn. Bruun, Viser fra Reformat. 27; mennisckens løgn oc falske saffn passer ieg ey paa ret for en affn. Psalmedigtn. I. 291 b; Colding, Etymol. 6. – flt.: ther ær møgheth aff awffnæ ok hø. Gl. D. Bib. 1. Msb. 24.25; acero, at blende mz affne. Vocab. 1514. affnerne. Matth. 3.12 (Chr. Pedersen, 1550); se avnet.Avn, no. palea, agnæ. Småstykker. 33.18. – affner. Biskopper(ne)s Gensvar. d 4; Tidemand, Post. II. 101; Colding, Etymol. 863. – derimod: Danis potius plural.: affne. Comenius, Orbis pictus. 230.Avn, no. (svd agn) grænsen mellem årringene i ved; pecten, avn i træ. Etym 898, 1234 (u. stamen); NL 1196, 1743.Avnebing, no. kasse el. rum til avner; palearium, affnebingh. Vocab. 1514. Smlgn. bing og agnebing hos Aasen.Avnebing, no., se I.* 22 b.Avnehudde, no. = avnebing; palearium. affnelude eller hudde. Colding, Etymol. 863; aunehudde el. ludde er et sted i loen, indelukt med deller eller veggerum, hvor aunen forvares. Moth. Smlgn. hudde.Avnesot, no. den sygdom, som kaldes høj alder. Moth.Avnested, no. det sted på en ager, hvor kærvene ståer sammen. Moth.Avnested, no., jf FeilbO. Til første del af ordet jf avn 1 sst.; Ark III. 243; onne ovf.Avnet, to. aunedt ler, det ler, som bruges til at kline med, som er blandet med aune. Moth.Agnebing, no.; paleare, angnabing. Småstykker. 33.21, 57. Vis mere +