BagangerBaganger, no. for sen anger; baganger er quindeanger. Herm. Weigere. 133.Bagarv, no. (sv. bakarf, se Schlyter.) arv i opstigende linje; deelis widt brystarff och bagarff, gange brystarff frem och bagarff tilbage. Rosenv., Gl. L. V. 541.Bagavet, bio. 1) bagvendt; at bære sig bagaved. Moth. 2) uformodet; komme bagaved på en, inopinate aggredi. Moth.Bagben, no. gå efter b. = angribe; her met vil iuncker Caiphas giøre ende paa sagen oc rettelige gaa effter Christi bagben. Tidemand, Post. I. 137v. Smlgn. baghæl.Bagben, no. (sv bakben) i nuv. bet.; VdS 106 (ovf. I. 757 b6).Bagbide, go. tale ilde på ens bag. Moth; smlgn. Rietz: bakbit.Bagbinde, go., dat. flt.: først bagbunde de dennem. Vedel, Saxo. 259; dat. et.: bagbandt (1545). D. Mag. VI. 26; smlgn. binde.Bagbinde, go. (fsv bakbinda) i nuv. bet.; Etym 662 (u. religo), 1250 (u. restringo), 1442 (u. revincio); Steph II. 1206, 1239. Jf benbagbunden.Bagbrå, no. den bageste mave på kvæg, som tygger drøv. Moth. Smlgn. brå. Bagbæst, no. det best, som gåer bag i en plov for sin dovenskabs skyld – en hestemand, centaurus. Moth.Bagbæst, no. (nt bakbeest) som skældsord; det bag-bæst havde ædt min bog. Wiel VI. 172; – hun er jalouse det bagbeest. Holb, Didr Menschenschr S 20. Jf OG. Bagbud, no. en befaling, som ophæver den første. Moth; smlgn. Rietz: bakbod.Bagbøste, no. det bageste lår af røged flesk. Moth; smlgn. bøste.Bagdans, no. det sidste par i en dans – de har bagdansen, claudiunt choream. Moth. Smlgn. fordans.Bagdrive, go. gendrive, gøre indsigelse mod; huad som saaledis louligen bleff vunden, det maatte ingen rygge eller bagdriffue. Vedel, Saxo. 227. Smlgn. tilbagedrive.Bagdør, no. slå med b. = jage bort (på porten); slaar dennem met bagdøren, naar deris steffne dag kommer. Pallad., Visitatsb. 32.18. Smlgn. dør. Bagdør, no. 2) (sv bakdörr) i nuv. bet.; (1488). NdM VI. 227 (ovf. I. 92 a1); MP 55 (u. posticum); Etym 975; Steph I. 197 b.Bagflod, no. (Lund.) 1) det, at vandet ved opdæmning drives til at løbe tilbage; saa at vandet flyder ej paa anden mands eng og spilder ej med bagflod de gamle møller. Chr. V. D. L. 5-11-1 = Jydske L. I. 57; A. Berntsen. III. 405; hans mund gåer i bagflod ɔ: han kommer i vilderede med sin tale. Moth. 2) det vand, som løber igennem møllehjulet bag hjulet. Moth. 3) tyndt liv. Moth.Bagfog, no. det stykke af et tøjr, som er bag legindet næst ved tøjrhælen. Moth.Bagfore, bio. (sv. bakfore.) omvendt, baglængs; inversus, wend bag faare. Vocab. 1514; huor loven vendis bagfaare. Herm. Weigere. 146; præposterus, bagvend i sine sager, auffd, bagfor. Colding, Etymol. 976; seenfarro, min datter ... bagfor, min søn. D. Saml. VI. 203.Bagfor(e), bio.; DS2 VI. 203 = Dmdo 55. Bagfra, bio. hand er ikke tagen bagfra ɔ: er ei med de sletteste. Moth. Bagfødning, no. sildefødning; mine sellige, sperlemmede oc skreglige bagfødninge. Tavsen, Pater noster. 1552. c 5v.Baghals, no. nakke; baghals, naak, ceruix. Voc. var. expositio, 1576. 6; eders mayest. haver sat eders haand paa alle eders mayest. fienders baghals. Kingo, Psalmeb. b b 8v. Baghals, no.; baghalsen skal helde huercken til den venstre eller høyre side. ErB (1646) c 2.Bagherberg, no. bagstue, bagbygning; jæk flytte her Akæ Axelsøns hws til ny Falkenbergh, som war stwæ, forstwe, bagherberghe, ladhe oc fæhuus (1474). Molb., Gloss; conclaue, bagherbere. Turson, Vocab. 49; posticum, bagherbere. Colding, Etymol. 975. Smlgn. herberge.Baghold, no. 1) bagtrop; skytterne sætte hand i sidste baghold. Vedel, Saxo. 16; affslog hannem folcket, som hand haffde i bagholdet. sst. 282; hans reisetyg, som vaare vdi bagholdet, at folcket skulde icke giffue sig paa fluct. sst. 314. 2) baghold, det, som mand har tilbage at stole på. Moth. Baghold, no. 3) (sv bakhåll) i nuv. bet.; Josva 82 (ovf. I. 689 a18); Etym 1140 (u. subsessæ); Steph I. 224 a (u. insidiæ). Jf hinderh.Baghæl, no. ieg skal komme efter dine baghæle ɔ: ieg skal tugte dig til gafns. Moth. Smlgn. bagben.Baghær, no. 1) = baghold 1); haffde beskicket nogle vdi baghæren, som skulde tage imod fienderne. Vedel, Saxo. 314. 2) anfald bagfra; der de fornomme samme bag heer, da rende de til bage igien. Chr. Pedersen. V. 220.23; han fryctede sig saare for bag hær. Herm. Weigere. 31; affuerie fiendernis baghær. Vedel, Saxo. 157; måske opr. et helt andet ord end 1); smlgn. isl. bakjarl.Baghær, no. 1) ta bør mwnkænæ raskæliga at bort gaa, oppa teth, ath te ikcæ vordæ nether træddæ aff then bag hær, som effter kommer. Mandev. Rejse. 137.17.Baghær, no., se I.* 22 b.Bagkast, no. 1) en uformodentlig vind og storm. Moth. 2) den ulykke, som uformodentlig påkommer. Moth; bagkast, infortunium. Colding, Dict. Herlov.Bagkast, no. 3) list. M.Bagklik, no. bagtalelse; hanss bog met then bagklick er nylig vdkommet. Tavsen. 159. Baglast, no. (sv. baklast.) last, ballast; den megle oc store baglast, som vaar vdi dennem. Vedel, Saxo. 458 (= oneribus admodum impeditas); – de maatte udkaste al deris baglast og andet, som de hafde inde. P. Resen. 159; det grofve sand, mand fylder skibet med til baglast. B. Tott. III. 157; saburra, baglast. Colding, Etymol. 1086. Smlgn. barlast. Bagled, no. led bag ud fra en bondegård til marken; forbydes alle bag lede for uden de, som ingen anden forte hauer, ... findes nogen mandtz quæg at komme igjennem samme leed ... skal den, som bag leyed eyer ... betaal skaden (1697). D. Saml. II. 242; smlgn.: wille wi, at inghen skal haffwæ baghdørre ut til marken (1488). N. D. Mag. VI. 227.Bagledes, bio. bag fra; bagledes monne han til kongen rende. Grundtv., Folkev. III. 16 a (efter en opskrift fra Færøerne); hands verge bagleedes hannom fraaryckt (1609). V. Simonsen, EskeBrock. II. 72.Baglod, no. (isl. bakhlutr.) bagdel; adhræ, wndhær baklot lyggher. Molb., Gloss; um baclotæn hænger. sst.; een lismeræ hawer en silke-twngæ og en blaa - garnæ baglod. P. Lolle. nr. 1052 = P. Syv. I. 212; baglod, nates. Moth.Baglod, no. Det 2det af Molb. Gloss. tagne prøvested er nu trykt i Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 80.2.Baglod, no. den sidste uld, der klippes af får. M. Jf lod (II. 830 b6). Baglovmål, no. for sildig og ulovlig retsforfølgelse, saadanne domme och baglougsmaal, som schall were bagpaa wor forige wdgifne steffning (1619). Herredagsdombog. Geh. Ark. (A.L.) Baglæder, no. bagdel; baglær, nates. Moth.Bagmål, no. (isl. bakmæli.) bagtalelse; mænniskens vnscap eller tungens bagmaal, som owergød sødh drik met ien beskhet. H. Suso. 55.26; the, ther hwiskæ oc tuske och for met bakmall Hell. Kvinder. 25.20; thu skalt ickæ talæ bagmaal om then, som bortæ ær. Brandt. 157.4.Bagmaalsed, no. ed på, at man vil undlade al falskhed o. lign. ved rettergang; skal dielman oc reus suæræ, at rætteligh oc uthen allæ suic thy villæ driffuæ thæres logmal mæt. N. D. Mag. VI. 193, 185; smlgn. juramentum calumniæ.Bagmæle, go. bagtale; bac meltæ migh, for ty ath iech fwldæ tet, ther goth ær. Khist. Saml. I. 430. Bagnaske, go. bagvaske. Moth.Bagnaske, go. Jf ubagnasket.Bagport, no. huo den rette sandhed icke siger oc tal det, mand gerne vil høre, han monne antechristens ring paa bagporten røre. Herm. Weigere. 26v ir. Bagrede, no. den bageste aksel på en vogn – bagdelen på et kreatur. Moth; Molb. Diall. Smlgn. rede. Bagred(e), no.; faar Hollænderne oprindelse af en oxe, hvis bag-reed i omskabningen gik ud i femten par buxer. Holb., M. poet. Skr. (v. Liebenb.). 306. Smlgn. sv. bakreda hos Rietz u. reda 2. Bagrede, no.; ret skabt og ikke skeu i bag og fremmer-rede. SortS 70, 71 (ovf. IV. 875 b34); se også I.* 22 b.Bagråd, no. råd, der kommer bagefter; it bagraad haffuer huercken hoffuit eller hale. Herm. Weigere. 21; bagraad komme gierne vdi wtide. Vedel, Saxo. 370; vare forraad saa gode som bagraad, da foor ingen ilde, bag - raad er van - raad. P. Syv. II. 210. Bagsigle, no. bagrem; rumperem; postilena, bag sigle. Turson, Vocab. 54. Smlgn. sille u. sele og svansrem.Bagskalde, no. skaldethed på baghovedet; om hwid ællær røth lydh worder oprwnnæn j skallæn ællær bagskallæn. Gl. D. Bib. 3. Msb. 13.42; (Vulg.: in calvitio sive in recalvatione).Bagskaldet, no. skaldet bagtil; om haarene fallæ aff ænnæth, han ær bagskallæth. Gl. D. Bib. 3. Msb. 13.41.Bagsked, no. baghov; strax mødte hæsten gridsk, med tand oc bagsked striide. Hexaem. 237; måske den sidste del af ordet = nuv. skede.Bagskvaldrer, no. bagtaler; argutulus, fortalere vel bagskualdere. Vocab. 1514. Smlgn. skvaldrer.Bagskvat, no. det kreatur, som sidst fødes. Moth; smlgn. skvatt hos Rietz. 611 og flgd.Bagslat, no. sildefødning; bagslat, cordus puer. Moth; smlgn. nuv. slat, frgd. ord og askefis.Bagsmæk, no. 1) eftersmæk; det giffuer saa ond en bagsmek. Ranch. 83. 2) casus inopinatus. Moth.Bagspil, no. at mand vil sige, på hvad måde mand kunde have spilt bedre. Moth.Bagstad, no. tilbagestående del af skyld, restans; stodt igienn till bagstadt mett nogett aff synn skyldtt (1537). Rosenv., Gl. D. II. 59; handt bleff thennom xx lester korn skyldiig aff then bastatt fore samme saltt (1538). sst. II. 78; tiltalle thiennerne fore bagstade, som igienstaar. Khist. Saml. VII. 516; samme gotz mett hues bagstadt ther epther stoedt. sst. VII. 505. Smlgn. agterstade.Bagstad (-stand), se efters.Bagstadig, to. b. vind, den vind, som blæser i sejlene. Moth.Bagstak, no. bagdel; slo sine fiender i bagstacken. Ps. 78.66 (Chr. Pedersen og 1550; 1647: bag til.); gick bode quinder och karle wd paa strand backen och kaste dieris kleder bagh op och bad dem spegle dem i dieris bagstack. Chr. Pedersen. V. 474 33 = folcket bleff kieck der offuer oc viste hannem deris bagstacke. Hvitf. IV. 290; måske et slags evfemisme. da isl. bakstakkr er bagstykke i klæder; smlgn. isl. stakkr.Bagstand, no. = bagstad; bagstandt, som hand bleff skyldig offuer it hans regnschap (1577). Rosenv., Gl. D. III. 304; fik Eske Bilde qvittantz for al bagstade af Hagenskov leen (1531). V. Simonsen, Hagenskov. 38. Smlgn. agterstand.Bagstol, no. stol med ryg; 7 bagstole (1545). Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. 510; to suorte bagstole aff esk (1574). D. Mag. II. 81; j skyffue, j bage stoll (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 30, 34; (1624). Jydske Saml. VI. 161. Bagstå, no. = bagstand; bagstå, efterståendis geld. Moth;Bagstød, no. ryggen på en stol, rygstød. Moth.Bagsår, to. (isl. baksárr.) brudt, gnavet på ryggen; the hæstæ, the vare bodæ trættæ och mødhæ, bach soaræ och illæ schøtæ. Romant. Digtn. II. 219. Smlgn. sår.Bagsætte, go. at sette en ting bag en anden – settes til side, agtes ringere end anden. Moth; postferendus, bagsettis, ringere actis. Colding, Etymol. 423. Smlgn. tilbagesætte.Bagtal, no. 1) (sv. baktal.) bagtalelse; detractio, bagtall. Vocab. 1514; P. Eliesen. 10; squalder oc bagtal er i suart laster. Herm. Weigere. 28; Vedel, Saxo. fort. 21; Wegener. 244; saa bagtalle, wvillie motthe aff stelliss (1538). N. D. Mag. I. 249; bagvask, bagtale, klaffen. P. Syv. I. 28; II. 20. 2) omdømme, eftermæle; haffue saadanne dommere ont bagtal. Herm. Weigere. 28; kunde icke vden bagtale tie stille til sin oc rigens wræt. Vedel, Saxo. 222. Smlgn. eftertale.Bagtalere, no. bagtaler; oblocutor, bagtalere eller sender. Vocab. 1514; en smiglere er skadeligere end en bagtalere. Herm. Weigere. 108; Malmøb. 12v; bagtalere, obtrectator. Colding, Dict. Herlov.; bagtaler. Etymol. 1349. Bagtaling, no. = bagtal 1); faar tidt bagtaling for betaling. P. Syv. I. 51.Bagtog, no. bagtrop; Frandz Banner, som da hafde bafftogget. P. Resen. 196. Smlgn. fortog.Bagtrav, no. = bagtog; i bagtraffuit ville de dog gerne være, vancker der hug, da kunde de rende. Herm. Weigere. 201v. Bagtræk, no. krampe; spasmus epistotonos. Moth.Bagvask, no. hunk.; bagvaskelse; druckenskaff, baguask oc anden utuct. Herm. Weigere. 11; i snacker megit disk og dask, kandskee det miest er baguask. Ranch. 177; ingen haffuer saa kund leffuit vden lyde, at baguask torde io paa dennem byde ... de haffue all smagt hendis gifftige tend. Hegelund, Calvmnia. 46v. – go. bagvaske. Herm. Weigere. 101. Se ovf. u. bagtal. Bagvaskelig, to. bagvaskende; mordax, baguaskelig. Turson, Vocab. 192.Bagvaskere, no. bagvasker; detractor, baguaskere. Vocab. 1514; susurro, baguaskere. Turson, Vocab. 251; du skalt icke vere en baguaskere iblandt dit folck. 3. Msb. 19.16 (1550 og 1647); delator, bagvaskere. Colding, Etymol. 421; B. Tott. II. 60; en bagvaskere, æretiuff. S. Povelsøn. 242; – flt.: alle falske spitzhoffder, bagvasker. Helduaderus, Morsus diaboli. 1629. I. titbl. Smlgn. Sch. u. L.: bakwascher. Bagvende, go. at vende en ting forkert. Moth; haffue saa baguent bogstaffuene oc ordene, saa at der er neppelige en lenye, ath der ey findis nogen brøst. Chr. Pedersen. V. 128.19; inverto, bagvende. Colding, Etymol. 1421; Steph. Nomencl. 1726. II. 809. – tm. urimelig; se, hvilken flab det bagvendte asen bruger. Hist. Tdskr. 3. R. I. 434.Bagvende, go. – tm. a) bortvendt (havende ryggen til); som D dette læssde baguend fra buddet. Cold ee 4v. – b) forvirret, uklar; Etym 976 (ovf. u. avet 2)).Bagvidne, no. vidne, der føres for sent og derfor er ugyldigt, dend vinnisbyrd er en bagg och benche vind ... er icke en bagge vind men en for vinde. Khist. Saml. VII. 798; neffninge wille thennom icke heller anderledis ansee end for bagvinder (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 169; smlgn. sst. III. 183.Bagvis, to. bagklog; bagvis, den, som bliver klog, når skaden er skiedt. Moth.Bagøl, no. (kort ø); det øl, som drypper sidst fra rostekarret, kaldes ellers kavente. Moth; smlgn. ordsp.: bagefter kommer tyndt øl. Bagøl, no. (langt ø) bagrem; postilena, bagøl, som paa heste er. Vocab. 1514; Colding, Dict. Herlov; Moth. Smlgn. øl. Vis mere +