BarBar, to. (isl. berr.) 1) bar, blot, ene; hir, en baar haand. Colding, Etymol. 564; samme tro bliffuer icke blott oc baar. Artickle (paa) siste Herredag. 1530. h 2v; dersom Christus haffde verit et bart menneske oc icke en sand gud. Om Guds Naffns Vanbrug. 1624. a 3v. 2) tydelig; mett clare, bare oc welforstaandige ord. Fr. Vormordsen, Forklaring oc forskell. 1531. a 2; i huar oss fattis blott oc bar scrifft. P. Eliesen. 392; dit ord jeg har saa klar og bar. Kingo, Psalmeb. 401.Bar, to. 1); – fattig; i maa icke saa fra mig fare vden ald bescheden arme och bare. TK 79. 3) (nt baar) rede (kontant); numerata pecunia, rede penge, bar penge. Etym 827; faa kontentement enten bar eller vis kredit (1668). KD V. 754. Jf barskab. – Som bio. b. ud ɔ: alene; ComD § 661 (ovf. IV. 987 a8 = l nude). Jf horn-, hov-, lu-, sol-, tråd-, åbenb.Bararset, to. som går med en nøgen bagdel. Moth. Barbrun, to. som er kastaniebrun. Moth.Barfod, to. barfodet; barfodh tijl kyrken mwnne ieg gaa. Rimkr. 14; offuenhoffuett och baarrefuod kaam hun aff dørren vd. Grundtv., Folkev. I. 205 a; gonge sielff wllen ok barfoth hiith til megh. Romant. Digtn. III. 76.11 = Chr. Pedersen. V. 53.7; maatte min daatter nøgen oc barfod løbe vdi skiul. Hvitf. II. 199. – Særlig om Fransiskanerne: komæ grabrother barfothæ in til Danmarch. N. D. Mag V. 188; aar 1200 begyntis først mendicantes, det er barfode brødre orden. Hvitf. II. 65; smlgn. Sch. u. L.: barvot og særlig barvoetbroder, I. 155.7; Fritzner: berrfoettr.Barfødt, to. = barfod; gonge barføtter oc wllen. Chr. Pedersen. I. 334; fordriffue baade vnge oc gamle, nøgne oc barføtte. Es. 20.4 (1550, 1647); barfodet. sst. v. 2. – de graa barfødede aff s. Frants. P. Smed. g 3; barføtte. sst. g 3v.Barfødt, to.; Ihesus vor barhoffuit oc barføtter. Chr. Pedersen. I. 350; barføt. sst. I. 116. – barfodede. Tidemand, Post. I. 6v.Barfødt (-hoved), to., se I.* 24 a.Barhag, no. ung, der er glat om hagen; investis, grønskallet, bar hag. Colding, Etymol. 1428.Barhoved, to. barhovedet; kom her Lauritz vd aff smedtzens huss barhoffuitt (1561). Khist. Saml. VIII. 387; her herold, tekker jers hoved til, at staae barhoved jeg ikke vil (1611). D. Mag. I. 310.Barhoved, to. Se frgd. ord.; D. Saml. 2. R. VI. 229. – barhowedet. 4. Msb. 6.5 (Tavsen).Barild, no. et tomt sted eller bar, øde platz at bygge paa, ut: nybylle folck er unge oc nygiffte folck, som hafve icke megit til beste at begynde deris brug med, de sigis at bygge áe barrild. Osterssøn Weylle. 77; barild, et gammelt og ubrugeligt ord, bemærkte fordum en øde plats. Moth; smlgn. Molb., Diall. og det der anførte Sted af Kingo; det er ondt at bygge paa barild. Vedel (Molb., Gloss). - Den sidste del af ordet snarest afledsendelsen »el« (Varming. § 335), der ofte skrives ild, smlgn. engild, gammild o. fl. hos Chr. Pedersen.Barkuld, no. den, som er omskåren. Moth.Barkuldet, to. som er udskåren, eviratus. Moth. – Den for no. fremsatte bet. er vistnok den oprindelige, i det sidste del af ordet = isl. kollr, top, her om glans, hvorimod den i V. S. O. fremsatte udledning er meget tvivlsom.Barlast, no. ballast; hwo som kaster barlast eller annen urensle uti haffn (1443). Rosenv., Gl. L. V. 159 = Kbhvns. Dipl. I. 173; saburra, barlast. Vocab. 1514; (ballast. Matth. Pors, De nomenclat. 1594. 153); hagde inthet andet till barlast i dem en salt och thomme tynder. Chr. Pedersen. V. 475.8; (1557). Jydske Saml. II. 123; forbød hand barlast eller anden wreenlighed at vdkastis i haffnen. Hvitf. V. 43; n. og sv. samme form. Smlgn. baglast.Barlaste, go. ballaste; saburro, at barlaste. Vocab. 1514; saa længe at skiffuet er losset oc barlastedt igien (1545). N. D. Mag. I. 282; kommer schiff til stadzens broe at schibbe goods vp, da schulle schiff, som barlastid ere, vdlegge oc giffue rum. sst. VI. 103. Bartagende, to. som æder rent op hver dag, som ej haver mere end af hånden i munden. Moth. Barøl, no. tyndt øl; cerevisia tenuis. Moth.Bare, no. en stor plads uden bygning. Moth.Bare, no.; bare paa noget sted som rom oc platz, area. Dict (Etym 81: det bare).Bare, go. 1) blotte; de skulle blodtes, dog skall mand giffue skiøde paa deris førlighed, om dett er saa i tiiden, att de oc tollet at bares. Kirkeordinans. 1539. d 7; blotter eller barer for andris øyne. Er. Roterod., Om Høviskhed i Børnesæder. 47; nudo. blotter, barer. Colding, Etymol. 826, 1249; da saae ieg efter mig de biærgetoppe bares. Hexaem. 115; da falmer grønnen qvist, sig viide marke barer. sst. 171; der hand saa, at kong Knud haffde baret sig sine rytere, da fick hand stort haab. Vedel, Saxo. 314. 2) holde (sig); alle, der aff adel waare, kunde dennem for deris eget folk icke bare (1538). D. Mag. I. 249; de kunne nu icke lenger bare dem vdi denne euangelii liuse dag. Pallad., Visitatsb. 94.2; begyndte at skiude need og slage paa borgegaarden, saa at ingen der kunde bare sig. P. Resen. 153. Næppe som antaget i V. S. O. og Molb. O. = sv. berga (nuv. bjærge, isl. bjarga.), da »blotte« har samme bet., se d. o.Bare, go. 2) efter nuv. brug holde sig fra; hand sig saa let for latter kand bare. Wiel II. 104. Jf MbO. – Jf åbenb. Baring, no. øde strækning; indtaget den lange hæde oc baring vid Elffuen. Lyschand. indh. 2.Barlig, to. (Lund: barlik.) åbenbar, offenlig; then skrifft, ther [gøres] innen barlig dom. N. D. Mag. VI. 202.Barlige, bio. ene; the wille inghen scrifftt anamme wden then, som barlige kaldis oc er Gudtz eghett ord. P. Eliesen. 377; blotelig oc barlig aff Guds egen barmhiertighed oc naade. Tavsen, Post. 1539, sommerd. 291.Barskab, no. (t. barschaft.) rede penge; Conradt Falkenberg effterloed sig en stor formue i barschab (1655). N. D. Mag. VI. 74; smlgn. nt.: in golde vnnd an barschop. sst. VI. 68.Barskab, no.; de goduillige vilde komme hannom til hielp met deris oc deris hustruers guld kiæder, smycke, giort sølff oc barskaff. Hvitf. IX. 14v. – alle Griffenfelds barschaffter ere eder bewust. Vaupell, Griffenfeld. II. 73.Barskab, no., se I.* 24 a.Bargøre, go. blotte, afklæde; hand blottede eller bargiorde sin haand. ClS 539. Barhovedgang, no. det at gå barhovedet (som tegn på at være mø); barhof[fuet] gang oc haarhorer gaar mangesteds wstraffit bort (1579). KhS3 VI. 507. Jf ovf. III. 306 b30 ff (se særlig l36).Barmundet, to. skægløs; depilis, glatmundet, barmundet. Etym 932.Barpille, no. frit stående pille (søjle); spatzergang aaben paa den ene side med barpiller. Dict (overs. af t tragpfeiler?).Barelse (– barere, – baring, – barlig,barlighed), se åbenb. Vis mere +