BarmBarm, no. moderliv; hun fulde (følte) Geremand Gladen - suend, och hand war queg y barm. Grundtv., Folkev. II. 5 a; ieg haffuer eders barnn y barm. sst. III. 327 a; ieg haffuer her Laffuis barn i barum. sst. IV. 237. Isl. barmi, broder, der er et afledt ord af samme stamme, tyder på, at ordet også der må have haft samme bet.; se også flgd.Barmbroder, no. halvbroder på mødrene side. Moth.Barmhjærtelig, bio. barmhjærtig; huilcket den euige Gud barmhierteligen ville affuende. Hvitf. VIII. 322.Barmhærtig, to.
1) (sv. barmhertig.) barmhjærtig; hand er naadig, barmhertig. Joel. 2.13; Israels husis konger ere barmhertige konger. 1 Kg. 20.31 (1589 beggesteds: barmhiertig). P. Eliesen. 57; den gode oc barmhertige Gud. Tidemand, Sjælens Urtegd. t 4; barmhiertig. sst. b 2; skulle foreldre icke vere barmhertige met deris børn, naar de ere onde. Tidemand, Post. II. 73; hand schall mod then fattige wære barmhertig. Psalmedigtn. I. XXV b. Smlgn. ubarmhærtig, vanhærtig. – den gode barmhiartige Gud (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 160; smlgn. hjarte.
2) ynkværdig; hand seer barmhiertig ɔ: ilde ud. Moth. Barmhærtighed, no. huk. (∾ nt. barmherticheit, se Sch. u. L.) barmhjærtighed; huo kand opregne hans store barmhertighed, mand kand huercken formene oc ey formere hende. Jes. Sir. 18.9 (1589: barmhiertighed.); 2 Kr. 24.22; Job. 24.20 (1550; 1589 og 1647: barmhiertighed); hans barmhiertighed haffuer end nu ingen ende, men hun er huer morgen ny. Jer. Begr. 3.22-23; Malmøb. 26v; Guds naade oc barmhertighed. Tidemand, Sjæl. Urtegd. e 2, g 2; giorde saa stor en barmhertigheds gerning imod dem. Tidemand, Post. II. 73; oss alle til miskundtz barmhertighed oc naade. Hvitf. VIII. 302. – Gudt hafuer nw kaldett till syn naade og barmhiartyghedt koning Frederich (1533). N. D. Mag. II. 196 (nørrej. del af rigsrådet.) – barmhierticheth. Mandev. Rejse. 75.15.Barmhærtighed, no.; at Gudt for sin store naade och barmhiartighedts sckildt wille hugsuaale. NPF a 4v. – barmhiertighed. Mb 5. Jf skalke-, ub.Barme, go. have medynk med en. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: barmen.Barme, go. Smlgn. æ. sv. barma; se Ihre, Gloss. I. 137 og Rydqvist. VI. 31.Barme, go.; nævnt som ubrugeligt. PG 304; PSK 36; se I.* 24 b. Jf er-, forb.Barmelig, to. ynksom. Moth.Barmelig, to.; også elendig; en ganske barmæligh fridh (1501). Geh. Ark. årsb. IV. 294. Smlgn. Sch. u. L.: barmelik.Barmelig, to.; se I.* 24 b. Jf erb.