BarnBarn, no. 1) fk. haffver giordtt Axell Juel till sinn barnn och rette arffvinge (1560). Rosenv., Gl. D. II. 291; hun bleff den veeneste barn. Grundtv., Folkev. V. 146 a; den vankundige barn. Jersin, Mirakler. a 8; en sped barn (1615). Jydske Saml. V. 83. Da barn ellers altid er ik. i Nord. (og Ags.), er fk. vistnok jydskhed; smlgn. Varming, § 240; jvfr. drengebarn. – Med ett kongens baan skall han buo. Grundtv., Folkev. I. 362 b; jydsk form, smlgn. Varming, § 90. – Flt.: lat tyne men haffue syne koner meth ok barn. Romant. Digtn. III. 16.11 = børn. Chr. Pedersen. V. 13.31; smlgn. Lund: barn; – slig thuo edlig kongens bønn. Grundtv., Folkev. I. 18 b, 404 b; IV. 153 b; du fødde dynn bønn paa saa wild en hiedde. sst. V. 23 a, 330 a, 367 b. 2) af barn. a) = fra barn af; wi lang tid, fast aff barn haffue været bekiende sammen. Hvitf., Bspkr. 4v. – b) = af frugtsommelighed, i barselseng; døde Mergritt Poulsdater aff barne (1615). Jydske Saml. V. 83; Bertel Hansens hustru, som døde af barne, og blev hun opskaaren, og fosteret død taget af hendis liv (1636). D. Saml. V. 298; som døde af barn og blev ikke forløst (1660). sst. V. 335. 3) med b. = frugtsommelig; de finge wskelleg kerlighed till huer anden saa, at han giorde hende meth eth barn. Chr. Pedersen. II. 43; handtt haffuer giortth sijn stiff dotter meth barn (1551). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 215; gabe gaar om huse, gjør kvinder med børn. P. Syv. I. 209. 4) lad se hovedet af barnet, siges i ølsmål til den, der ej har gjort sin pæl ret til gavns. Moth.Barn, no. 1); flt.; børne quade wiisser om en. Præd 34. 3); bleffue uy kendt med W, saat hun bleff med baarn. ChrIV* V. 81; – syntist mig, att hun war med barn. Jm 233. Jf adel- (I.* 2 a), adelkone-, almuse-, barne-, bastert-, broder-, bryds-, brødre-, busk-, drenge-, dyl-, dåtter-, dægge-, finde-, foster-, fridle-, galje-, gud-, herre-, hitte-, hjorde-, hjule-, hore-, hustru-, hådings-, konge-, kåbe-, kåge-, købsted-, land-, laxe-, lokke-, lære-, maje-, mand-, moderbroder-, modersøster-, morgen-, måneds-, mø-, mødoms-, nærsøskende-, næstsøskende-, pige-, rebslåer-, rejse-, remsnider-, sejle-, skemte-, skole-, skøde-, skøge-, sleg(e)fred(s)-, sørge- (IV. 44 a5), spille- (IV. 58 b18), stakkarle-, stegle-, stev-, sundags-, svend-, sværd(e)-, sær-, søn-, søskende-, søstre-, søstringe-, tigge-, under-, vessel-, vox-, vugge-, års-, æble(s)-, ægte-, ørneb. Barnears, no. barns bagdel; thw scalt eij troo hæstehow, eij barnæartz oc eij hwndhetandh. P. Lolle. nr. 1151. Smlgn. ars.Barneben, no. barnsben; ieg i din skole gick fra første barne-been. E. Naur. a 1; som ey fra barne-been har draget syndetraad af een forbandet teen. sst. (udg. 1700) 61; barnsben. P. Resen. 445.Barneben, no.; hvor til de har behag fra deris barne-been. Sehested, Pigers Spejl. a 1. Barneben, no., se I.* 24 b. – (isl barnsbein); VdS 495 (ovf. I. 10 b1); haffuer den gode gud saa gaat som aff barnsbeen taget denne vnge iuncker vdi sin tieniste. VdPb b 4v; KSB b 2 (ovf. IV. 728 a46).Barnbunden, to. (æ. sv. barna bunden, se Schlyter.) barnbunden folk, de, som have børn sammen. Moth; døer bonde, som haffuer lagd fellig met sin hustrue, oc hun leffuer igien, oc ere de barnbunden. Norske Lov. 1604. Arveb., kap. 14; vistnok egenlig norsk.Barnbyrd, no. (isl. barnburƀr.) 1) barnefødsel; hun var mø met hæfft och ær mø i barnbyrdh oc mø ther efftær. Hell. Kvinder. 10.13; hun wor jomfrw effther barn byrdh. Khist. Saml. I. 456; gaa der ind oc vere tilstede vdi hendis barnebyrd. Lyschand. 370. 2) den tid, i hvilken en kvinde er el. kan blive frugtsommelig; hwilkæ qwynnæ ther odhæ aff them i theræ barnbyrdh, thet barn, ther hun thaa fødhæ. Lucid. 47; hwsfrw gold ællær øwær barnbyrd. Gl. D. Bib. Dom. 13.2; min hustrw er offuer barn byrd. Chr. Pedersen, Luk. 1.18. Barnfangerske, no. barselkone; puerpera, barnfangerske. Voc. var. expos. 1576. 14.Barnefod, no. den mad, som gives kvinderne i barselstuen, som de bære hjem med sig – han deler barnefod ud, siges om den, der giver små foræringer. Moth. Smlgn. fod = føde hos Aasen u. foder; Sch. u. L.: kindes võt; Grimm, Wb.: kindesfusz; Germania. XVIII. 1-2.Barnefæderne, no. børns fæd- renearv; om encke will gifftes, och haffuer hunn barne federne inde .... haffue ingen macht at gifftes udi børne federne eller mand udj børne møderne. Rosenv., Gl. L. V. 537. Smlgn. fæderne og møderne. Barnfødt, to. (æ. n. barnfæddr.) født; som ther udi byen barnfødde ere (1506). Rosenv., Gl. L. V. 202; som er barnfødt wdi Fynn (1564). D. Mag. VI. 357; hand haffuer værit bosæt oc barnfød vdi den skøne egn. Vedel, Hundrede Viser. I. nr. 24; (1613). Progr. f. Ribe. 1844. 73; Khist. Saml. II. 193; det lehngods udi Sielland, som han er barnfød paa (1615). N. D. Mag. II. 163; hvor og Hesiodus var barn født. Gerner, Hesiodus. 132.Barsgrød, no. det gilde, der gøres efter barnefødsel. Moth. Om »grød« som betegn. for gilde smlgn. Molb. Diall.: »skurgrød« og »skørgrød«. Lige til nyeste tid har vistnok i hele landet risgrød (og klipfisk) været bøndernes sædvanlige festretter. Smlgn. Junge, Den nordsjæll. Almue, 1798. 170; F. Carlsen, Rønnebæk. 49.Barsgrød, no.; jeg var til baas grød hos Las Andens. Wiel VI. 168. Jf JS V. 109. Barnehøl, no. limbus infantum. Moth; opholdsstedet for de udøbte børns sjæle efter katolsk kirkelære; egenlig: barnehelvede, se hyl. Som egennavn findes Barnehyl hos Herm. Weigere. 107 om en brønd; smlgn.: frau Holda liebt den aufenhalt in brunnen, und bei ihr halten sich die noch ungebornen auf, und die seelen der ungetauft sterbenden fallen ihr wieder zu. Germania. XVI. 45.Barnehøl, no.; ieg meente, at der haffde værit Barnehyl. HWR 252v. Jf høl.Barnlejetid, no. barselseng; j ten stæd, som sancta Maria blef sin barn læyæ tid vd. Mandev. Rejse. 38.5. Smlgn. Rietz: barnlägje.Barnemoder, no. 1) moder; hun bliffuer en glad barnemoder. Ps. 113.9 (1550, 1607, 1647; Luther: kindermutter); uterus, barnemoders liff. Voc. var. expos. 1576. 11; Villadtz Nielssøn, Himmerigis barnemoder. 1671. titbl. 2) barselkone. Moth.Barnemoder, no.; – flt.; saadanne barnemodre (1539). RdKl I. 88 (KkON 59v; = b–modere. KhS I. 93); – barne-mødre. FD 278 K. Jf moder 1).Barnenagl, no. barnenegl; fands wtj hindes ponng enn barnnenagell (1557). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 267. Smlgn. nagl. Barnepenge, no. (sv. barna penningar, se Schlyter.) umyndige børns penge; om hion komme sammen i boo, oc døør enthen therre, tha skal alth viterligh gieldt først betallis aff fellidtz boo oc udfert oc barnepenninge (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 230 = børnependinge. sst. IV. 277; værge maa ej børnepenge føre af det herret. Chr. V. D. L. 3 - 17 - 25; pecunia pupillaris, børnepenge, børnegodz. Colding, Etymol. 1014.Barseng, no. (æ. n. barnsæng.) barselseng; obstetrico, ieg hiælper i barseng. Turson, Vocab. 234. Smlgn. barsgrød. Barnestol, no. barnenatstol; sella est reddendæ alvo deputata, hiemmelig stoel, barne stoel. Colding, Etymol. 396. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: kindesstuhl.Barnestol, no. i nuv. bet.; een flammet, omløbendes barnestoel med et krydtz (1706). KD VII. 779. Barnestrud, no. = barnefod. Moth. Barnsøl, no. (Lund.) barselgilde; then samme ræt bliue um barnsøll oc andre gæstebudh (1443). Rosenv., Gl. L. V. 147; forfulde hannom fraa Mattz Esbørnssens gaardt, som giorde barssell then dag (1538). Rosenv., Gl. D. II. 82; ieg bød eder till baarsell. Grundtv., Folkev. III. 579 b; Khist. Saml. VII. 366; giorde hr. Johan Krag barsel med sin lille datter (1672). D. Saml. V. 352. Smlgn. bodel.Barnsøl, no. – rede til, se III. 564 b33 f. Til bassel jf Thors* § 107 α; FeilbO: barsel.Barselhus, no. hus, hvor et barn er el. bliver født; blev min kjære hustru forløst, og var hertuginden samme tid til barselhuus med hofmesterens frue og andre naboersker (1651). D. Saml. V. 321.Barselkost, no. = barnsøl; barselskost maa ingen giøre uden borgemesters loff. Rosenv., Gl. L. V. 534; thill it barnn scall icke bedis flere end fem faddere, oc barsell kost were affschaffet (1610). Kbhvns. Dipl. I. 567.Barselpotte, no. en potte med mad, som sendtes en barselkone. Moth. Ordet brugtes for ikke lang tid siden i Slagelseegnen.Barnung, to. ung nok til at kunne føde børn; som icke haffuer børn eller barnung qwindne att besørge (1524). Kbhvns. Dipl. IV. 403. Smlgn. Molb. Diall. Efter Moth = frugtsommelig; næppe rigtigt.Børnedåb, no. barnedåb; den siste bøn, som leses sist i børnedoben. Kirkeordinans, 1539. d 8.Børnedåb, no.; hand sang selff oc sagde selff amen i børnedaaben (1664). Khist. Saml. 3. R. III. 88.Børnedåb, no., se I.* 24 b. Børnefæ, no. det gods, som tilfalder børn ved arv. Moth. Smlgn. fæ.Børnegods, no. = børnefæ. Moth; maa vergen huercken selff eller ved andre sig noget børnegods tilforhandle (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 479 = Chr. V. D. L. 3-17-23; børnegods døer ikke, maa hverken sjunke eller brænde. P. Syv. I. 280; se også u. barnepenge. Børnekammers, no. barnekammer; (1653). Hist. Tdskr. III. 474. Smlgn. kammers. Børnelærdom, no. hank.; samme børnelærdom skal begyndes paa ny, strax effter han er een sinde end. Kirkeordinans, 1539. d 3.Børnelærdom, no.; holde deres børn til børnelærdom og skole (1578). KhS4 II. 9. Børnsnød, no. barnsnød, fødselsve; som quinder i børns nød. Jer. 30.6.Børnepande, no. barnehovedskal; de sex tusinde børn pander, de groffue op aff S. Gregorii fiske parck. Pallad., S. Ped. Skib. m 1. Smlgn. hovedpande. Børnepande, no. Pallad., Visitatsb. 17.21.Børnepande, no., se I.* 25 a.Børnepokker, no. børnekopper. Moth; vari, smaa pocker, smaa kopper, børnepocker. Colding, Etymol. 388; smaakopper, børnpaacker. N. M. Aalborg, Lægebog. 1633. 224; de arre, som komme aff smaakopper oc børne-pocker. S. Paulli, Flora Dan. 173 E. Smlgn. pokker.Børnepok(ker), no.; var hun siug aff børnepock. Hübertz, Aktstk. om århus. II. 322. Flt. også: børnepokke, se u. fransk ovf.Børnetagte, no. flt. barnelader; stundum hagde hand aluorlige facthe, strax hagde handt galne børne tacthe. Kortvending. v. 186. Måske fejlskrift for: børnefacthe, da denne flertalsform er alm., se fagte; smlgn. Hr. Michael. 72: allæ børnæ fachter lod han faræ.Børnetandværk, no. smærte ved frembrydende tænder; odontophya, børne tand verck. Turson, Vocab. 84.Børnetjald, no. svøb; Niels Pedersen (havde) et par børnetialde om lårene (1604). Jydske Saml. I. 289. Smlgn. Molb. Diall.: tiald og tjæld ndf.Barnagtelig, to. barnlig, barnagtig; han vilde huercken lege eller stime met andre børn och ey helder øffue sig i andre barnactelige gerninger. Chr. Pedersen. V. 138.20.Barnagtelig, to., jf børna. (I.* 25 a).Barnagteligen, bio. barnlig, simpelt; den Gud saa barnaffteligen oc enfoldeligen her setter fram. Tavsen, De 5 Moseb. 1535. a 3v.Barnagtig, to. barnlig; den schrifft, som staar alleneste aaben for de ringe oc barnafftige, som Christus sielff siger Matt. XI. Tavsen, De 5 Moseb. 1535. a 3v.Barnagtig, to.; Etym 1005 (ovf. u. barnvorn); det var icke andet end en barnactig hastighed. ClS 343. Jf børna.Barnende, to. b. kvinde, fødselshjælperske; Joseph letæ at barnnende quinnæ til barn føthels. Hell. Kvinder. 9.22. Smlgn. sv. barnmorska.Barnskab, no. barnagtighed; at recke til fremmede hunde mad aff bordet, leggis en til barnskab, barnur[n]ere staar det at stryge paa dem. Er. Roterod., Om Høviskhed i Børnesæder. 27.Barnske, no. barnagtighed; thettæ radh iach thin barnskæ. Hell. Kvinder. 76.11. Smlgn. isl. bernska, barndom.Barnvorn, to. barnagtig; huor met en barnuren konge bekymrer sig. Herm. Weigere. 60v ir.; det er idel børnuren fornyelse oc gæckurne anslag. sst. 174; homo puerilis, barnvorn, barnagtig. Colding, Etymol. 1005. I formen: bånvån endnu brugeligt i Salling. Se også u. barnskab.Børnagtig, to. barnagtig; ieg vil giffue dem børn til førster, børnactige skulle regere offuer dem. Es. 3.4 (1550 og 1647).Barnefødelse, no. fødsel; sagde kongen aff Egipten til de hebreiske iordemodere, naar ij hielpe de hebreische quinder ij deres barnefødelse. 2. Msb. 1.15-16 (Tavsen). Smlgn. fødelse ovf.; barnefødtzel. H. H. Skonning, Hed. Philos. 887.Bar(n)sæng, no.; om quinnæ ligger i barn siæng. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 94.14. Smlgn. Rydqvist. VI. 32: barnsiang.Barselbrev, no. indbydelse til dåbs højtidelighed; Helvad, Formularbog. n 7. Barselbrev, no., se I.* 24 b; AB I. 132 b (ovf. III. 299 a2); DV VIII. 625.Børnefader, no. barnefader; mig for hendes børnefader til det sidste barn [erklære] (1603). Secher, Rettertings D. 431. – barnefader, se fostermoder 2) ovf.Børnehandel, no. børneværk; dette euangelium taler icke om saadan børne handel oc ducke leeg. Tidemand, Post. II. 94. Smlgn. handel.Børnehandel, no., se I.* 25 a.Børneleg, no. legetøj; crepundia, børnelæge. Colding, Etymol. 261; Steph., Nomencl. I. 216; Comenius, Opladne Dør. § 230; Nucleus latinit. 210. Smlgn. leg. Børneleg, no., se I.* 25 a.Børneminde, no. barneminde, hvad man husker fra barn af; kand enhver ja i børneminde ærindre denne steds store verch. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 9.Børnagtelig, to. barnagtig; de (ɔ: børnene) mwe endelige lege, hoppe oc springe oc gøre andre saadanne børnactelige leeg oc gerning. Chr. Pedersen. IV. 502. 36; en dogh ath samme spørssmaal kunde vel synes børnactelige aff mange, da skall man alligeuel finde gode suar i dem. sst. IV. 521.13.Børnlig, to. barnlig; saadan børnlig kierlighed maa Gud vel lide. H. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. a 2v.Bø[a]rnlig, to., se I.* 25 a; den børnlig, sønlig fryct. StH e 5.Barnearve, no. (fsv barna arve) arveberettiget barn; DoB 102 (ovf. I. 78 b16). Barnebarn, no. (isl barnabarn) i nuv. bet.; MP 43 (u. nepos); Etym 807; Steph I. 294 a; – flt.; mormor faar deraff stor trøst, naar hun seer sine børnebørns lyst. Matth b 3; hand i velmagts tid seer sine børnebørn. AB II. 87. Barneble, no. (æn barnsblæja) ble; (1678). Stolpe II. 81 (ovf. IV. 920 b36).Barnebog, no. (sv barnbok) barne (læse) bog; stave i ABC og barnebog. Wiel V. 93.Barnefader, no. (isl barnfaƀir) fader (til et bestemt, omhandlet barn); TVd 90 (ovf. I. 752 b nederst); OJ var hendes barnefader og ingen anden (1622). KhS3 III. 218; NK skulde wære sictet til barnefader aff it besoffuet quindfolck (1659). KhS5 III. 726. Jf børnef. (I.* 25 a).Ba[ø]rnefødsel, no. = barnfødelse, se d. o.; ÆB 2 Msb 119 (ovf. II. 661 b8); hun hadde weret hoss henne ij sin barnefødsel. TVd 42v; – eders arbeyde oc børnefødsel, huor til i ere kallede i den hellige ecteskabs stat. PlT c 2.Ba[ø]rnegærning, no. i nuv. bet.; thet ær sedh, at barn gør barne gærningh. PL** I. nr 599 (= børne g. T 128, PSO I. 34).Barnehals, no. et lille barns hals; pionen om barne-halsen bunden den herculeiske soot fordrifver. Hex 127.Barnehånd, no. i nuv. bet.; barnehaand er snart fyldt. PSO I. 35. Jf Schütze II. 258; GrimmW: kindeshand.Barnekæp, no. kæp, et barn leger med; min barne-kiep jeg siden reed og prøved glutte-dyster. KS 200.Barneleg, no. (isl barnaleikr) børneleg; (1546). KBb II. 286 (ovf. IV. 541 b53); det er mig ingen barneleeg. AB II. 469 b; naar det fra barne-leeg og lyst dend skole-vey skal gange. SortS 26.Barnelist, no. et stykke smalt tøj til at svøbe om spæde børn; Etym 407 (= fascia infantilis); – børnelist. Dict. Jf list 2) (II. 808 a5).Barnelyst, no. barneglæde; elsked barne - lyster. KS 201.Barneløb, no. i nuv. bet.; SortS dedik a 5 (ovf. IV. 153 b2).Barnløs, to. (isl barnlauss) i nuv. bet.; de skulle dø barnløs. 3 Msb 2020 (1607, 1647); du skalt bliffue barnløs. Jes 479 (sst.).Barnemad, no. (sv barnmat) i nuv. bet.; CPV (u. pappa); TV 66 (SmdL 266: børnemad); ComO 373 (ovf. III. 111 b30). Barnemave, no. (sv barnmage) i nuv. bet.; blijndher ær barne mawæ. PL** I. nr 135. Barneminde, no. erindring fra barndommen; barnemindet er langt, mand, og i alderdommen grant mindes barndommen. PSO I. 35. Jf børneminde I. 25 a.Barnepige, no. (sv barnpiga) i nuv. bet.; Tdm III. 61 (ovf. IV. 115 b54); Etym 512 (u. geraria); vAph I. 43 a. Barnesind, no. (sv barnasinne) i nuv. bet.; SortS 30 (ovf. II. 758 a7).Barneskemt, no. barnespøg; det var ikke barneskiemt. ClS 343.Barneskik, no. barnetilstand, barnefærd; jeg udi min barne-skik aldrig nogen skade fik. KS 168.Ba[ø]rnesko, no. (fsv barnaskor) i nuv. bet.; (1605). KD II. 524 (ovf. III. 451 a9). – i udtr. om barndom, se ovf. IV. 463 a8 ff; NL 1383 (u. puber); – voris børne-sko, leegetøy, ja glutte-dyster. SortS dedik 5.Barnesorg, no. i nuv. bet.; barnesorgen varer stakket. PSO I. 35.Ba[ø]rnespil, no. barneleg; til barnespil og kalverj. SortS 37; – HemmE 263 (ovf. u. embedsværk). Barnesvøb, no. i nuv. bet.; fra mit første barnesvøb. KS 168.Barnetale, no. i nuv. bet.; mente, det wor icke vden barne tale. CP I. 116.Barnevugge, no. i nuv. bet.; barne-vuggen røres. AB I. 132 a. Barselkvinde, no. barselkone; MP 47 (u. puerpera); Etym 879; – Jm 205 (ovf. IV. 889 a11).Barselseng, no. (svd basselsäng) i nuv. bet.; se ovf. IV. 677 a44-50; – bleff dronningen fructsommelig, oc hs. mts. moder kom hid for att legge hender i bassel-seng. Jm 201.Barselstue, no. i nuv. bet.; i barsel-stue møde. Reenb II. 111; vAph I. 43 b.Børneart, no. børneslægt; nu har vi deel blant Guds egen børneart. KPs 463. Jf art 4).Børnedage, no. flt.; barndom; en daatter, som endnu er udi børne dage. TkH 3.Børnefagter, no. i nuv. bet.; se u. børnetagte.Børnegæk, no. (stærk) børneelsker; er han vist en børne - gek, der deris (ɔ: børnenes) død forbandte. Reenb I. 52 (rimord: vek = børne-spil. DV VIII. 627, rimord: vil). Jf sv barnnarr; penningegæk ovf.Børnegærning, se barneg.Børneklud, no. ble; til amme, børne-klude. Reenb I. 50. Jf FeilbO: barneklud.Børnekopper, no. (sv barnkoppor) i nuv. bet.; Dict (= vari); ComD § 316. Jf børnepokker.Børnekremmer, no. legetøjshandler; Dict (= nugivendus). Børnelader, no. flt. i nuv. bet.; børne-lader hos et barn er gode tegn. PSO I. 34. Jf lad 2) (II. 715 a9).Børnelære, no. (sv barnlära) = børnelærdom; din hellig børne-lære jeg ønske vild', at jeg hvert barn kund' indplante. Hex 206.Børnemøderne, no. mødrenearv; Rsv* V. 537 (ovf. I. 107 a4).Børnemørdere, no. (sv barnamördere) barnemorder; de wbarmhiertige børnmyrdere. Visd 125 (1607, 1647). Jf myrdere (III. 128 a33).Børneoffer, no. dåbsoffer; PlV 8121 (ovf. II. 676 a30), 32-5.Børneret, no. (fsv barnarätter) barneret; ved hannem har vi børne - ræt. KPs 147.Børneseng, no. (sv barnsäng) barneseng; MP 77 (u. cunæ).Børnesko, se barnesko.Børneskole, no. (sv barnskola) i nuv. bet.; (1539). RdKl I. 89; III. 19 (ovf. IV. 445 b53); MP 179 (u. pædagogium).Børneskrig, no. (sv barnskrik) i nuv. bet.; MP 206 (u. vagitus); hvad var det for børneskrig. PSV 709.Børnespil, no. = børnegæk; DV VIII. 627 (ovf. l5). Jf abespil 1).Børnespise, no. føde for børn; hvad bonden tiene kand til børn- og folkespjse. Raun 52.Børnetal, no. (fsv barnatal) børneflok (af samme fader); uværd, jeg regnis skal blant børne tal. SSO 87.Børnetugt, no. børneopdragelse; PlV 7629 (ovf. u. for bio. 3)); Hors ttbl; af børne-tukt kommer ald lykke. PSO I. 458. Jf tugt 3).Børnevis, no. – på b. ɔ: (behandlet) som et barn; du qvisted mig paa børne-viis. KS 147.Barnagtighed, no. i nuv. bet.; Etym 1005 (u. puerilitas); NL 1388; naar barndommen er forbj, bliver tjdt barnagtighed igien. PSO I. 34.Barndom, no. (isl barndómr) i nuv. bet.; thu haffuer wist thend hellige skrifft aff thin bar[n]dom. 2 Tim 315 (1524 og flgd. overs.); VdPs e 2v (ovf. IV. 930 a54); i barndom oc vngdom. SthU c 1. – gå i b. i nuv. bet.; andragis samme JB att skulle gaae udj barndom (1622). KD V. 49.Barnvo(rde)n, to.; nogle barnuorden, narske oc mester Hemmelins pœnitentzer. Hasenm g 8v. Vis mere +