BekommeBekomme, go. (nt. bekomen, se Sch. u. L.) 1) blive til; det bud bekom mig til døden. Rom. 7.10 (Chr. Pedersen: vor mig aarsage.). 2) tilkomme, passe for; mange høije oc erlige titell, ther alsomeniste bekomme Gudt. P. Eliesen. 80; desse naffn bekomme bode Gudt oc menniskin. sst. 266. Smlgn. Grimm, Wb: bekommen 3), eg. become og bekvemme ndf. 3) få; stor sorg den gode mand bekom. Psalmedigtn. I. 111. – dat. flt.: indtil de bekomme den sum. Vedel, Saxo. 217; rede 3 af vores drenge med de 3 faner, vi bekomme (1611). N. D. Mag. II. 31; vilde de sig sammesteds opholde, til de bekomme bud tilbage. P. Resen. 63. Smlgn. komme.Bekomme, go. 2) gå (lykkes); [dett] bekommer dig vell. Etym 190 (u. cedo); NL 121. 3); L bekam endnu dette breff i rætte tijde. Urfé III. 37. Jf ovf. II. 578 a32 f. – Jf indb.Bekommelig, to. erholdelig; parabilis, bekommelig. Colding, Etymol. 880; Nucleus latinit. 1722. 1168.Bekomst, no. (nt bekumst) mættelse. M. Jf MbO, OG. Vis mere +