BelevtBelev(t), to. kær; om han er pawen lydig, om han holder hans lowff oc decretaler oc andre tingest, huad pauen beleeft er. Malmøb. 12. Smlgn. lev.Beleve, go. (nt. beleven, se Sch. u. L., æ. sv. belefva)
1) samtykke i, fastsætte; hawe belewet, fulburdh oc samthyckt then dagh, mode. Dipl. Chr. I. 249; beramme och beleffwe eth mødhe (1495). Geh. Ark. årsb. IV. 281; have riigens prælater indganget, beleffvet och samtyckt thesse effterskrevne artikler (1525). D. Mag. IV. 251; (1525). N. D. Mag. V. 37; thennom ochsaa nu beuilge, beleffue oc samptøcke (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 161; effter den contracts lydelse, beleffuet vaar. Hvitf. VIII. 281;
2) binde til sig, gøre vel sindet? skicke gode høuetz men ther i landet, som ether nades regemente regære skulle oc almwen paa ether nades vegne beleffve kunde (1521). D. Mag. 3. R. I. 165. Smlgn. belove 2).Beleve, go. Jf leve (II. 823 b4).Beleve, go. (mnt beleven) opleve. M. Jf VSO.Belevning, no. fornøjelse; forskicke trometterne end ret koningen till ære oc folcket til en beleffning. D. Mag. 3. R. I. 160. Smlgn. Sch. u. L.: belevinge.Beleven, to. venlig; svavis, beleven i sin omgengelse. Etym 1257; ad med belefvet sind hun tager mod den giest. TkH 129; – som den, der ærlig er, beleven og retferdig. Sat 89. Jf ub.Belevenhed, no. venlighed, kærlighed; med denne sin beleffuenhed lader Christus seg først drabelig bemercke aff sand kiærlighed til alle menniske. TSd 245v; HemmT c 7 (ovf. IV. 352 b50); lad mig være smuck, erlig vdi beleffuenhed, sactmodighed. Matth e 2; Etym 1257 (u. svavitas).