BenegetBeneget, to. (sv. benägen.) tilbøjelig; dersom angivne ulemper hos samme person befindes, du da intet mindre end hannom til kald at fordre skulde være benegit (1559). Theol. Tdskr. 1872. 104; vi vil findes beneiget eder at vere bistandig (1588). N. D. Mag. IV. 154. Smlgn. tilneget u. tilnege.Beneget, to.; da er lufften beneiget til tørwæir. Flemløs, Astrologia. § 41. – også imødekommende; vær imod dem, som ringere ere, benegen (venlig) oc skemptsom. Comenius, Opladne Dør. § 901.Beneget, to., se I.* 30 a.Benegenhed, no. (sv. benägenhet.) velvilje; vor naadigste herris christelig benegenhed. Hvitf. VIII. 236.Benegenhed, no.; også tilbøjelighed; see, hvor hun (ɔ: viljen) er underkast benegenhederne. Comenius, Opladne Dør. § 362; beneyenheden. sst. bl 2.Benegenhed, no.; vor naadigste benegenhed og vilje (1583). RdKl II. 363; se I.* 30 a. Jf ub. Vis mere +