Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
BeprydeBepryde, go. (sv. bepryda.) pryde; en mand skønlige beprydt med gode gierninger. Tavsen, Post. sommerd. 201v; med disse fire dyder vaar her Byrge Trolle beprydet. N. Hemmingssøn, Ligpr. o. Byrge Trolle. c 2; Vedel, Saxo. 34; denne bisp beprydede kircken met en forgylt kalck. Hvitf., Bspkr. e 4; som en krone blank den mørke sal bepryder. Hexaem. 54; exorno, bepryder. Colding, Etymol. 854; D. Saml. IV. 154; med deylige skæl beprydet. J. Holst, Fiskebog. 1649. 11; A. Berntsen. I. 49; B. Tott. I. a 1v; Bording. I. 70; II. 300; en gave bepryded oc æred af konsten. Gerner, Epit. 69; en herregaard det er, som og dit land bepryder. Kingo, Samsø. b 3v.Bepryde, go. Jf ubeprydet.Beprydelse, no. prydelse; dødemendz benss beprydelse. Tavsen. 139; sit rigis største ære oc beprydelsse. Ranch. 58; Vedel, Saxo. 356; det er det rommerske rige til en stor beprydelse. Hvitf. V. 248; exornatio, beprydelse. Colding, Etymol. 854.Beprydeligt, bio. skønt; hvor med alting saa meget lystigt oc beprydeligt fremlockis oc aff jorden opbryder. Holst VIII. 8.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

I andre ordbøger

I andre opslag