Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
BeredeBerede, go. (nt. bereden, se Sch. u. L.)
1) gøre færdig el. i stand, forsyne (med); det tempel, huilkit hans søn Salomon endelige fuldbugde och beridde. Herm. Weigere. fort. 5; med steen oc broer beridde landsens alfare veye. Lyschand. 693; huis de ville hinder hielpe oc berede thill kost oc kledningh (1537). Rosenv., Gl. D. I. 51. – dat.: da beridde Titus sit stormtøg. Tidemand, Jerusalems Forst. b 2v; de beridde sig udi deris velmact. N. Hemmingssøn, Ligpr. o. Herl. Trolle. d 4v; Vedel, Saxo. 47; om Seneca icke beridde sig til at døe. B. Tott. I. e 2; frosten aldrig broo af iseglas beridde. Kingo, Kronborg. a 3; Luk. 12.47 (1647; 1550: beredde; ligel. Tidemand, Sjæl. Urtegd. e 6v; Vedel, Saxo. 19). – tm.: haffde der inted andet berid. 2. Msb. 12.39; der er berid at døme de leffuende oc døde. Tidemand, Sjæl. Urtegd. i 4; set dooner til med rønnebær beridde. Gerner, Hesiodus. 189; den giengærd, som der vaar beridt. Vedel, Saxo. 286; lycken haffde der selff beridt hannem sædet. Lyschand. 43; da blev den haarde storm beridt. Kingo, Chr. V. b 3; (bered. Tidemand, Sjæl. Urtegd. e 6v; beredt (1607). 2. Msb. 12.39). – extemporalis, bereden, altid færdig. Colding, Etymol. 1298. Smlgn. Molb. Diall. og rede ndf.
3) betale; vil han ey berætthe innen daghen, tha scal myn herris umbotzman wrthe hans hafue. Rosenv., Gl. L. V. 30 (andre hdskrft.: berethe, berede.); war thet saa, at the pæningh worth ey beredde with mech (1407). Molb. o. Peters. 337; biredhæ (1399). sst. 84; – half annet hundrat lødughe mark at bereide i werdh och redhæ peningæ (1386). sst. 10; haffuer myn frw mik for thenne forscrefne gardh oc by beret fira hundreth swensche mark (1402). sst. 153; (1399). sst. 77. Alle 3 sidste steder ere dog måske snarere svenske end danske. Smlgn. rede.
Berede, go. – tm.; Mark 1415 (1524, ovf. IV. 174 a44; CP: beredt). Jf for-, tilb., uberidt.Beredning, no. (nt. beredinge, se Sch. u. L., sv. beredning.)
1) tilberedelse; som vinteren til sit indtog giør beredning. Bording. II. 346.
2) betaling; hauer mich til thacke betalet swo, at jec hænne nadhe foræ goth berethnyng gærne tacker (1406). Molb. o. Peters. 257; hauer drotnyng Margretæ oss fulleleghe betalet swo, at oss wel at nøyer, oc thacke wi hænne gernæ foræ godh beredhnyng (1406). sst. 288; byreidning (1399). sst. 84; wi kennes oss attenhundrethe lübische mark wp at haue baret, ok thakke wi for goth beredning (1408). D. Mag. V. 40.
Beredning, no.
1); om iordens beredning (1601). DM I. 56; til de helliges beredning. Ef 412 (1607, 1647).
Beredsel, no.
1) tilberedelse; det beredsel, der til hør. B. Tott. III. 26; dyden, den kommer uden beredsel, oc uden omkostning kandst du dig den forhverfve. sst. III. 184; 2) svovlstikker. Moth.
Beredskab, no. tilberedelse, udstyrelse; vores naboer ere udi stor armering og beredskab til søs forfattede (1635). A. Larsen, Optegnelser; bereedskabet til samme comedi - leg skal hafve kostet 15000 rixdaler (1678). Stolpe, Dagspressen i Dmrk. II. 194.Beredskab, no. – efter nuv. brug; (1668). KD V. 453 (ovf. III. 449 a48); alt det i good beredskab staar. AB II. 31, 209.Beredelse, no. (sv beredelse) i nuv. bet.; som kunde hindre hannem i hans christelig bereedelse til døden. DL 2 - 7 - 6. Jf tilb.Bereder, se feld-, vandb.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

I andre ordbøger

I andre opslag