BesmideBesmide, go. tilsøle; kandskee Joab sine buxer besmed. Ranch. 111; smlgn.: min buxer ieg snart besmøre. sst. 83. Også i Sv. o. Norsk bøjes smita stærkt, se Rietz o. Aasen. u. o. Besmitte, go. (sv. besmitta.)
1) tilsøle; den reenlighed, som burde at paa gader at holdis, slemmeligen vanæris och besmites. Kbhuns. Dipl. II. 754; hvo som rører beeg, sig let besmitte kand. Bording. II. 407.
2) smitte; fæ, som af sygdom var besmittet (1592). A. Larsen, Optegnelser.Besmitte, go.
1) – krænke, gøre uren; hand besmitter denne iomfru met tusinde slags horeri. HemmP* II. 114; paa ære og rygte hinanden med mistanke have besmittet, udraabt og beskjæmmet (1652). KhS3 III. 548.Besmittelig, to. smitsom; ther som the haffde saa besmittelig een siwge, at the kwnne icke wære wdi samfwndt met the karske vdhen theris fare. P. Eliesen. 153; spedalske sot, fallende sot eller nogen anden slig besmittelig oc vederstyggelig siuge (1582). Rosenv., Gl. L. IV. 304 = Chr. V. D. L. 3-14-7.Besmittelse, no. (fsv besmittilse) i nuv. bet.; disse ere en besmittelse blant eders kerlighed. Jud v 12 (CP); Etym 704 (u. macula); ComD § 314 (ovf. I.* 27 a nederst).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag