BevanBevan, to. (nt. bewane, se Sch. u. L.) vant til; assuetus, bewan. Vocab. 1514; den menige mand vaar før bewan saa ath siunge. Psalmebb. II. 86. Smlgn. ubevan.Bevant, tm. (nt. bewont, se Sch. u. L.) vant til, øvet i; oerdenæ eræ ledthæ nogh ath forstoo i segh sielff, huo ther er bewand met them. Tavsen. 81; da begerer ieg helst, at ieg maa tage ware paa dine fanger, for ieg er før beuant der met. Chr. Pedersen. V. 255.9; som ere bewaande wdi Aristolelis bøger. P. Eliesen. 365; erchebisp Absolon, beuant met krigshandel, faarestod flaaden. Hvitf. II. 18, 269; de, som icke luften ere bevaande. Hushold. Kal. a 8; den strjdbare Abner oc i krigen vel bevante kæmpe. Wallensbek, Ptochotrophæi Holmensis topogr. 1; J. Lauritzsøn Wolff, Diarium. II. 39; indbyggerne vare icke bewandte med saadant fremmed krjgs-folck. P. Resen. 127. Smlgn. ubevant. Vis mere +