BindeBinde, go. 1) i nuv. bet. – dat.: bond hwer wz en pæll. Rimkr. m 2v; gik han enæ aa mood een stoor biørn oc bænt hannum met sith bæltæ. N. D. Mag. V. 164. – flt.: de bunde figen blad sammen. 1. Msb. 3.7; det vaare disse, som hannem bunde. Herm. Weigere. 83; bunde deris skib tilsammen. Vedel, Saxo. 78; bunde de dennem paa deris heste igen. Hvitf., Jens Grand. 5; Grundtv., Folkev. I. 289 b. – f. m.: om mand mig bunde med bastrebe grønne. Ranch. 186; lf.: vaare det hannem bedre, ath der bundis en asnis mølle sten om hans hals. Chr. Pedersen, Matth. 18.6. 2) strikke; Jacob skreders quinde, som bynder de perlehuffuer (1613). V. Simonsen, Eske Brock. II. 33. Smlgn. knytte. 3) forbinde; keyseren lodh bynde hans saar. Romant. Digtn. III. 109.14 = forbinde. Chr. Pedersen. V. 75.8 (isl. binda sár.). Smlgn. bånd 2). 4) indbinde; for fundatien bleff bundenn (1539). D. Mag. 3. R. I. 73. Smlgn. t. gebunden. 5) standse diarrhoe; inhibere alvum, stille eller binde liffuet, som haffuer været løst. Colding, Etymol. 550. 6) overbevise, stoppe munden på; Stephanus igiendreff oc band de høylærde. Jersin, Via vitæ. q 12v. Smlgn. Schlyter og Aasen: binda 4). 7) aflægge (ed); hand schulle haffue bunden bogsseedt paa en eg ... kunne vii icke kienne thene (bogseden) saa loulig bunden eller svoren att vere (1572). Rosenv., Gl. D. III. 180; itt winde och bogs-eedt, hand haffuer suoren, wunden och bunden (1591). sst. IV. 316. 8) b. af = løse op, tage af; han banth aff hielmen ... han hade icke bwndet syn hielm wdaff. Romant. Digtn. III. 68.20-22 = Chr. Pedersen. V. 47.7-9. 9) b. til sammen = gøre uenig; hwo som syer eller binder menniskene til sammen och siger, den haffuer saa giort eller sagt eller saa taled om dig. Chr. Pedersen. IV. 226.33. Smlgn. V. S. O.: sætte sammen. 10) b. sig ved en = undsige ham til kamp. Moth. Smlgn. an-, be-, for-, sam-, sammenbinde.Binde, go. 4) at binde bøger, colligare codicem. H. Smith, Hort. Synonym. 1; for alle Augustini operibus bundene oc planerede (1541). D. Mag. 3. R. I. 83.Binde, go. 1) – b. på ærmet, se IV. 971 b21. – kort bunden ɔ: værende under tvang; saa kort wore the tha bundhnæ. Rkr h 6; hey! skulde wi tiene oc were saa kort bundne. UK d 8v. – tm. formet; jeg haver igiennemlæst denne version og finder den udi vores danske sprog saa vel bunden. OR approbatio. Mulig: sat i bunden stil. 2); samme pung vaar bundet af silche. Suhm II. 3. 147. 4), se I.* 34 b. – ombinde, svøbe; SmdL 93 (ovf. u. bændel). 11) b. sig an ɔ: give sig i lag, binde sig til; Beretn 56 (ovf. III. 543 a13). – Jf an-, bag-, bast-, hase-, i-, ind-, klo(ve)-, knude-, knæ-, lumme-, lænke-, om-, omkring-, op-, på-, til-, tilfor-, tilhobe-, tilsammen-, træl-, ud-, under-, vederb., barn-, benbag-, blomster-, brev-, båse-, dyende-, ed-, fælled-, gjald-, guld-, gård-, hand-, isse-, jærn-, land-, lim-, mule-, nøg-, regel-, rust-, sag-, senge-, silke-, sod-, sorg-, stavn-, stokke-, sølv-, time-, tre-, tvær-, u-, viger-, ægtebunden.Bindblade, no. smilak levis. Moth. Smlgn. bindeløv og bindevinde.Bindebord, no. = bindenål, panus. Moth; måske rettere bindebor. Smlgn. nædbor.Bindebræt, no. et ark papir, som er udskåret i mønster, på hvilket skrives vers og sendes folk på deres navne- eller fødselsdage. Moth.Bindebånd, no. et badskærredskab, som bruges til lårbens brud. Moth.Bindbøsse, no. en bøsse af metal, som bartskærere gemme plaster, charpi og salve i. Moth; bind - bysse, narthecium. Colding, Dict. Herlov.; Steph., Nomencl. 1738. I. 280.Bindfærdig, to. = bindgalen. Moth. Bindgalen, to. bindegal; vacerosus, raffgaln, bindgaln. Colding, Etymol. 1377. Smlgn. galen.Bindeliv, no. snørliv. Moth. Smlgn. Rietz.Bindeliv, no.; naar du legger din brystdug, vldenskiorte, bindeliff paa. SthHb d 3. Efter Rietz dels skindtrøje, dels livstykke, her snarest det første.Bindeløn, no. betaling for indbinding; ij daler for Raphaelis Commentariis, item byndeløn ij (1544). D. Mag. 3. R. VI. 15.Bindeløv, no. convolvolus. Moth. Jenssen - Tusch, Nord. Planten. 64 har en mængde andre navne af stammerne binde og vinde; smlgn. bindeblad. Bindenål, no. (sv. bindenål.) en nål af træ, som fiskerne binde garn med. Moth. Bindond, to. overmåde ond. Moth.Bindestikke, no. strikkepind Moth; ordet bruges i Junge, Den nordsj. Almue. 105.Bindestikke, no. Jf hoses.Bindetrøje, no. underliv, brystbind; binde trøie, som quindfolck haffue eller andet, som de binde brystene ind met, liffstøcke aff somme kallet. Henr. Smith, Lib. voc. lat. 1563. 95. Smlgn. Rietz. 33: bunntröja.Bindevers, no. rim, som gøres en til ære på hans fødselsdag. Moth.Bindevinde, no. smilax major, convolvolus albus. Moth. Smlgn. bindeløv.Bindeærme, no. en art ærme; hennes bynnæ ærmæ wor sydhæ (1479). N. D. Mag. V. 206. Vistnok: strikkede ærmer, der indtil den seneste tid have været i brug hos almuen.Bindeærme, no. overtræksærme; (1524). KD IV. 397. Jf FeilbO.Bindøxe, no. (nt. bindexe, se Sch. n. L., sv. bindyx, se Rietz, n. bindøks, se Aasen.) en øxe til den første tilhugning af tømmeret; een buløxe, en bindøxe, een høiøxe (1496). Fynske Aktsk. 43; en bynøxe, en jerngreb och en hætzsko (1496). D. Saml. IV. 340; (1512). Kbhvns. Dipl. II. 194; (1584). Jydske Saml. III. 159; (1588). N. hist. Tdskr. I. 216; (1507). Rørdam, Univ. Hist. III. 190 (endnu i brug, se Dagstelegrafen. 1876. nr. 103).Bindel, no. knippe. Moth; bindel, bindeler. Pontop., Gram. Dan. 175.Bindel, no. 2) bånd; baand, bindsel, bindel. Nucleus latinit. 760. Smlgn. lærredsbindel. Bindel, no. 2), se I.* 34 b; (1640). Kinch II. 836. Jf bartskær-, hals-, hår-, læredsb.Bindeltøj, no. forbindingssager; huad skader her nu slag eller skramme, skall ieg berre dit mitt bindell thøy. Ranch. 207; narthecium, bindeltøy. Steph., Nomencl. 1738. I. 280.Bindelig, to. som kan bindes. Moth.Bindelse, no. hunk. 1) binding; ligatura, bindelse. Turson, Vocab. 223; bindelse, ligatio. Colding, Dict. Herlov.; denne bindelse haffuer paffuen foruent oc ført hende longt fra det, som kaldis at binde i predicke embedet. Tidemand, Post. II. 13. 2) forstoppelse; bindelse i liffuet, tenasmus. Colding, Dict. Herlov.; Steph., Nomencl. 1738. I. 246; Comenius, Opladne Dør. § 303; som ded en stoer deel var aarsage til min sygdom, att ieg haffde bindelse, begierte ieg et clister. Jammersm. 158 (nt. bindeken, se Sch. u. L.).Bindelse, no. Jf be-, for-, sam-, sammen-, til-, tilhobeb.Bindsel, no. = bindelse 2); som hafue bindsel oc saa hart liff. S. Paulli, Flora Danica. 341. H. Smlgn. Aasen og Rietz: bindsel.Bindsel, no. 2) = bændel 2); det lacker ad, at qvæget skal indbindes, derfor flye baaes til koe oc kal, oc vid, hvor bintzel findis. Gerner, Hesiodus. 206. Se også u. bindel 2).Bindsel, no., se I.* 34 b; NL 383 (u. fascia). Jf fæ-, hoved-, klo(ve)-, træ-, ægteb.Bindike, no. bind el. bånd (til prydelse); crepitulum, bynnick. Vocab. 1514; haffuer du prydet dit hoffuit meth seppel, binnicke, krantz. Chr. Pedersen. I. 271; D. Mag. IV. 317; skall her effther icke giøris till gode quinner andre perle smycke, bøgle och bennicke, kransse och perle høffuer (1528). sst. V. 76; bere et sticket bendicke paa hoffuedit (1558). Rosenv., Gl. L. IV. 271; en pige haffuer en smuck bindick eller perle lad. Tidemand, Post. III. 57v; redimiculum, bendicke. Colding, Etymol. 51. 2) særlig den jomfruelige bruds hovedsmykke; Michell Thomsss sønss høstru, for hun gick mz biindicke till kirke hendes brøllups daghe och fødde eth barn xiiij daghe ther epter (bødede) xv marck (1555). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 214; hans dotter gick mz biindicke och var dog siugliigh (bødede) i tne torsk. sst. Smlgn. sst. s. 500 anm. Se også hovedsølv og udslaget ndf.Bindike, no. Jf flo(v)els-, løv-, perle-, silkeb.Binding, no. 1) tømmerforbinding; som en binding aff træ, der er indbunden i et huss. Jes. Sir. 22.19 (1607, 1647); Tubelle mølle huss, som war brosten aff bindingen och siuncken (1603). Repholtz, Stampenborg. 165. 2) fag; iij ß for huer bindhing huss at mønge (1539). Jydske Saml. II. 149; then gaard. hand haffuer fest og ther paa siden haffuer sat 40 binding huus (1591). D. Mag. II. 275; for kierckenn att skielne och wnderstryge, som er 34 bindinger (1621). D. Saml. I. 27; (1645). Orion (Kvartalskr.). II. 228; hwo som huss lader hugge samel i forneffnde huss, giffue 1 ß for huert bynningh. D. Mag. 3. R. I. 113. Smlgn. V. S. O.: afbinde.Binding, no. Jf for-, hus-, over-, samb.Bindegab, no. snørehul? stackede kiortle, som icke naa til binde gauene. Pallad., Hosedjævel. b 1 (= t. die nestel, se udg. 1555. b 4.).Bindegab, no., se I.* 34 b. Vis mere +