BjældBjæld, no. støj; then hughmod oc biæll, som the kommæ met. H. Suso. 133.12.Bjælde, go.
1) gø; latro, bielder. Colding, Etymol. 631; Steph., Nomencl. 1726. II. 840; Comenius, Orbis pictus. 80.
2) råbe på, skænde; oggannio, siger tit oc offte, bielder i ens øre. Colding, Etymol. 506; Steph., Nomencl. 1726. II. 936; Nucleus latinit. 1763. 518. Dict. Herlov. har i begge bet. bielderer. Smlgn. Sch. u. L.: bellen, Rietz: bälla, Aasen: bjeldra.Bjælde, go.; en enstig hund hand skiøtter ey, om hand ad ham vil bielde. Kingo i Wieland, Dske. Vers. IV. 27. Smlgn. bælde ovf.Bjælde, go., se I.* 35 b.Bjælstre, go. skrige som helrakken. Moth.Bjælt, bio. lydelig, skingrende; bogfinken klinger bielt. Hexaem. 202, (ir.: som en bielde.)Bjældekande, no. kande (bøsse?) med bjælder; skall ey heller for hans (ɔ: den ny rodemesters) skyld nogen forsamling giøres, enten giecheløb med bielde kanden langs gaden eller i saa maade (1606). Kbhvns. Dipl. II. 538.Bjælke, no. flt. ufor.; købe hugne stene och høfflede træ til bielke i husene. 2. Kr. 34.11; ved ladhed siuncke bielkene. Præd. 10.4 (1550 o. 1647.); bielcker. Bar. 6.55; – at grine ad en bielke ɔ: at henge i en gallie – spille under en bielke ɔ: at spille om, hvem der skal henges. Moth.B(j)ælke, no. (æn bjalki, fsv biälke); – belcken, som er i thidt eyget øyghe. Matt 73-4 (1524), Luk 641-4 (sst.; CP: bielke). Jf Thors* § 86; b(j)ælkerum ndf. – flt.; (1584). NdM I. 101 (ovf. IV. 824 a8); PG 172. Jf ege(r)-, fur-, gran-, hane- (ovf. II. 158 a31), kobrygges-, lod- (II. 831 a38), overløbs-, pande-, segl-, side-, skotte-, sky-, spids-, storm-, tvær-, udskuds-, veg(j)e-, vind(e)- (IV. 833 a40), vægtb.Bjælkerum, no. husfag; 1 længe hus, 6 bjelkerum (1465). Matzen, Panteret. 173. not. 20.B(j)ælkerum, no.; edificaui domum mayorem cum soliis duobus, septem belkerom. HT6 II. 358.Bjælke, go. lægge bjælker i bygning. Moth.Bjælkeglemmer, no. en, der er blind for sine egne fejl; Heg 151 (ovf. III. 863 a18). Jf Matt 73.Bjælkehoft, no. bjælkehoved; (1620). KD I. 606 (ovf. IV. 594 b20). Jf oxehoved.Bjælkesæde, no. rum til bjælkehoved (i en mur); bielckesede, huor bielckerne ligge i muren med deris hoffueder. Dict.