BlegdamBlegdam, no. – fanden har staaled ham for tilig fra blegedammen, siges om den, som er sortladen. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: bleike.Blegfisk, no. ballerus. Moth. Smlgn. blege.Blegfisk, no.; Dict (= ballerus minor).Blegekvinde, no. kvinde, der besørger blegning; penning af blegqvinderne (1580). Kbhvns. Dipl. II. 394; skall och en partt aff the blege quinder ther for byen holde hunde. sst. IV. 606.Blegesyge, no. (sv. bleksjuka.) blegsot. Moth.Blegere, no. blegmand; blegere, fullo. Colding, Dict. Herlov.Blegere, no. Jf kindeb.Blegne, go.
1) blive bleg på; min kieriste hun blegnet kind och falmet haar. Grundtv., Folkev. V. 302 b. Smlgn. falme.
2) lf. blegne; hun blegnis i sin kind. Grundtv., Folkev. V. 84 a. – (Colding, Etymol. 130, gengiver buxei dentes ved mørckegule eller blæge tand, hvilket synes at tyde på en fra den sædvanlige afvigende bet. af ordet; i alm. bet. sst. 864: pallidus, blægt.)Blegne, go. (isl blikna) efter nuv. brug; RD III. 3627 (ovf. u. bast); saa henne rødme oc blegne, gulne, blone eller swortne vnder sijt antlæde. NB a 6, c 1; hvo som af frykt mon blegne. PSB 185; de lyyse stierner nu mod solens opgang blegne. KC* f 3. Se også ovf. II. 445 a46-50. Jf forblegnet.