BlindBlind, to. – b. papir = pakpapir; charta emporetica, blint papir. Turson, Vocab. 122; (Colding, Etymol. 352: kremerpapir, packpapir). – b. sejl ɔ: det seil, som henger på bousbrettet (bovsprydet). Moth; giffue aff huer stor skonfar segl 2 mark, et blindt eller mesan segl 8 skilling. (1633). D. Mag. VI. 247. – b. kontrakt ɔ: hemmelig (ikke retsgyldig) k.; skal og være forbudt alle blinde vinkel- og bænke - kontrakter om arv. D. Saml. VI. 115. – b. seddel = falsk s.; hvor mange blinde sedeler oc nafne høfvitzmændene hafde angifven oc i saa maade affbedragen kongen sin store besoldning. P. Resen. 172. – b. ten. ɔ: ufrugtbart skud, vandskud; orbi palmites, blinde tæn, ræbe eller quiste. Colding, Etymol. 849. Smlgn. blinde.Blind, to. (isl blindr) manglende syn; AM 187 1713 (ovf. III. 255 b7); CP I. 256 (ovf. u. blik 1); (1645). RdKl III. 320 (ovf. III. 471 b16). – (til I. 219 b9); (1634). KD III. 135 (ovf. IV. 350 a38). – usynlig, skjult, se I. 220 a3 ff. – hemmelig; wi lader hannem føre bort i blinde fengsel, mand veed' ey huort. Rch 64. – ugennemsigtig; Visd 173 (ovf. IV. 294 a20, Luther: blinden). – manglende lys- åbninger; som befandtes en blind mur der nedenfor (1629). NVS hist-filos kl 1905 114. – b. seddel. Jf GrimmW: blind 12). – b) seddel uden gevinst (ved lodtrækning). M. – b. vindue (t blindes fenster) antydet (malet, ikke virkeligt) v.; Dict (= fenestella cæca); vAph I. 734 c. – løbe b. ɔ: l. i blinde (vild); som tusind har øyen og dog løber blind. KS 164. Jf dag-, grille-, måne-, måneds-, sne-, sol-, søvne(IV. 46 a50), sta[æ]r-, sten-, stok-, sur-, syndeb.Blindbrems, no. en insektart; blindbrems, geding. Moth. Smlgn. sv. blindbroms; Aasen: blindklegg og blinding. I Sæland og på Falster kaldes klægen tabanus: blinde Jyder.Blindbyld, no. en byld på hovedet. Moth.Blindfægter, no. fægter med lukkede øjne el. bind for øjnene; blind-fecter, den som lucker for øynene og slaais i blinde. Comenius, Orbis pictus. 410. Smlgn. Grimm, Wb.: blindfechter.Blindfører, no. blind (ukyndig) vejleder; endog thet er een stoer deell the wforstandige predickers oc blindtførirs sckyld. P. Eliesen. 107.Blindkøb, no. køb på det uvisse; aleæ emptionis, blindkiøb. Colding, Etymol. 41.Blindenitte, no. kvinde, der ej ser sig for. Moth. Til sidste del af ordet smlgn. Molb., Diall.: nitte; jvfr. den dobbelte bet. af blinding hos Aasen o. Rietz.Blindenitte, no.; dend blinde-nitte (ɔ: lykken) gaar og tidt i skjødet slaaer guld-æblet paa en nar. LTh 55.Blindenælde, no. navn på forsk. planter; marubium, blynde nelde. Vocab. 1514; H. Smith, Urtegaardt. 1546 a 6; vrtica mortua, blinde nælle. Turson, Vocab. 155; blind nælle, galiopsis. Colding, Dict. Herlov.; lamium, døf-nelde, blindnelde. S. Paulli, Flora Dan. 263 A. Steph., Nomencl. 1738. I. 158. Smlgn.: Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 120.Blindorm, no. stålorm; den hvesendis hugorm, vandsnogen, blindormen. Comenius, Opladne Dør. § 213. Smlgn. sv. blindorm, t. blindschleiche, der endnu i Grønbergs Ordb. gengives ved blindorm.Blindsag, no. en sag, som er vanskelig at finde rede i. Moth. (blind bruges også i ældre Dsk. oftere i bet.: skjult f. ex. haffue lidt ith skibbrud paa en blind klippe. Hvitf. VIII. 108; (1678). D. Saml. 2 R. I. 110; løb de paa en blind pæl. P. Resen. 107). Blindstykke, no. et stykke træ, hugget og malet, som et stykke, tormentum cæcum. Moth.Blindstykke, no. i M's forkl. = trækanon. Jf sv blindkanon; stykk(j)e 3) ndf. Blinde, no. 1) den som gåer igennem munstringen for soldat, endog hand ei virkelig er tagen i tieneste, og officeren tager hans sold. Moth. 2) = blindt sejl; supparus, boned eller blinde. Colding, Etymol. 1271; blinden oc missanen. Comenius, Opladne Dør. § 463.Blinde, no. blindhed; thæt taker blindæ af øghæn. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 6.21; 10.1. Smlgn. Fritzner2: blindi. Blinde, no. 2) (sv blinda); Erich v 1 (ovf. IV. 420 b15); Wulff 233. 3) dækken, tæppe; døffuer eller blinder af klæde (1604). BlomA 343, jf not 5 sst. 4), se I.* 36 b. 5) i b.; ComO 410 (ovf. u. blindfægter); – gaae i blinde. Brorson, Ps (v Arlaud) 102.Blinding, no. blindt, uforstandigt menneske; denne anwissning betager dennom allt det tuiffuelsmaal, der de kunde som naturlige, tuiffuelraadige blindinge haffue aff de vsiunlige wilkor. Tavsen, Post., vinterd. 89v. Smlgn. Rietz. o. Aasen: blinding.Blindelighed, no. = blinde; thæt taker blindelekhet af øghæn. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 20.13; 25.21.Blindelighed, no., se I.* 36 b.Blindelse, no. = blinde; thæt rænsar øghæn oc tagher blindelse af. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 13.6.Blindelse, no., se I.* 36 b; denne blindelse, ieg haffuer nu. TK 16.Blindebuk, no. (sv blindbock) i nuv. bet.; Dict (= myinda); Steph I. 229 b; Mundelstrup b 1v; løbende blinde-buk til Lothis vegge. Hex 19 (i r.: Gen 1119); som tør med Jesu selv ret lege blinde - buck, for øyne binde ham. Naur h 3 (jf Mark 1465). Jf: den blinde buk hand om land ej lede vil. AB I. 126 b; blindeged. Da III. 365 b; GrimmWb: blind 14).Blindfødt, to. i nuv. bet.; en mand som vor blind født. Joh 91 (CP, 1550, 1647); Etym 522 (u. cæcigenus).Blindgøre, go. blinde; forlyws mek, jek ær blindh giort. T 553 142v.Blindmand, no. (holl blindeman) blindt menneske; Hex 19 (ovf. IV. 442 b27).Blindvindue, no. = b. v. (ovf. s 106 b48); MP 56 (u. riscus), o 2 a.Blinde, go. (isl blinda) gøre blind, forblinde; Hex 168 (ovf. I. 54 a5), 198 (ovf. IV. 839 a13); DebK 4 (ovf. IV. 584 b35); KPs 358 (ovf. IV. 47 a34). – formørke; KS 98 (ovf. V. 21 b33). Jf be-, forb., tilblindet.Blinder, se sanseb.Blindhed, no. (sv blindhet) i nuv. bet.; Tvd 70 (ovf. u. botnslå); Etym 136 (u. cæcitas); Steph I. 244 b; JDM f 1 (ovf. u. beslå 2)); blindheden er viget hen. DrH* 49. Jf dag-, sjæle-, surb.Blindre, se sneb. Vis mere +