BlodBlod, no. fk. du falder nu til foed for en ubekiendt oc fremmed bloed. S. Terkelsen, Natteklage. 20. Medens ordet ellers er ik. både i Nord. og Tysk, forekommer det i Svensk også som hank; smlgn. Rydqvist. II. 298. – ith blod. Ap. G. 17.26 (Chr. Pedersen, 1550, 1647.). – Det hellige blods penge, en afgift; saa mange pendinge, som tagis oc opbæris i Hellig Land (Helgoland), hellig blodtz pendinge, the skulle hiemføris til Ribbe oc kiøbe wox for oc brende liuss i Fruwer closter for dett hellig blodtz (1478). N. D. Mag. II. 261. Smlgn. Kinch, Ribe. 380.Blod, no.; både (kollektivt) om flere mennesker og om det enkelte menneske; naar de vnge bonde folck, det vnge blod, maa ligge hiemme til sammen. Pallad., Visitatsb. 29.28. – jeg unge blood miste strax mit mood. P. Syv, Udv. Viser. 730.Blod, no. i nuv. bet. fk.; se I.* 37 a u. blodjærn; DgF II. 142 b (ovf. II. 169 a3); III. 100 a; Heg 136 (ovf. IV. 593 a50). – ik.; drøp blothæt a thæt hwitæ i øghæt. AM 187 1419 (jf s 112); jf ovf. IV. 559 a35, 42, 44, 48, 49. – forskrivelse til djævelen skete ved eget blod; forscreff sig til den onde met sin egen handscrifft oc blod. Mar m 5. Jf WlA 461 ff. – i b. og bad ɔ: i kamp; i haar og strube, i blod og bad med hverandre (1668). KD V. 725. Jf bad 3). – til b. ɔ: så det bløder; han oc hans søn ware slagne til blods, oc hans hussfrw blaslagen (1457). RyO 7. – slægt; min ven oc neste frende, fordi wi vaare vdaff it blod. VdP 104; de, som sig i de forbudne leed enten i blod eller svogerskab forsee. DL 6-13-14. – se I.* 36 b; det vnge blod vil regere oc met deris lige dominere. Rch 61. Jf abe-, adel-, bukke-, drage-, duve-, folke-, foster-, føde-, grille-, Gødinge-, hare-, hjarte-, hunde-, kalve-, kon(nin)ge-, kæmpe(r)- (II. 476 b12), mande-, moder-, muse-, oxe-, rosen-, slagåre-, strids-, svine-, vatn-, vindrue-, ådre-, ædel-, ødleb.Blodbulde, no. blodfyldt byld; naar en blodbulde gaar sammen, da overdrages den med rue. Comenius, Opladne Dør. § 319. Smlgn. bulde.Blodsburd, no. slægtskab ved fødsel; hun haffuer weritt forskutt aff alle hendis slect-frenskaff, ligesom hun icke war aff blodtz-burdtt mett thennum (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 214; Smlgn. burd. Blodsdommere, no. dommer i livssager; latrunculator, blods dommere. Turson, Vocab. 382. Smlgn. Grimm, Wb.: blutrichter.Bloddrager, no. blodtørstig mand? Ranch. 64 i r.Blodsdråb, no. ik. bloddråbe; icke et blodzdraap borte skall bliffue. Psalmedigtn. I. 170 a. Dråbe er ellers hank. i Nord. og Tysk, kun i Svensk til dels gåt over til hunk.; smlgn. dråbe. Blods[e]dråb, no. – fk. HS 1156 (ovf. IV. 559 a45). – flt.; T 553 19v (ovf. IV. 559 a31), 61v (ovf. V. 52 a29); hans sweed war som bluods drobe nedløbendis paa iourden. Luk 2244 (1524, CP; 1550: blods draaber); – giør, at alle blode-draaber værmis op. KS 13; ræt som alle bloode-draaber ved hans hierte stille stood. KPs 594.Bloded, no. grov ed. Moth. Smlgn. blodig 4).Blodegel, no. (t. blutegel.). blodigle; blodegel, hirudo. Moth; (blodlie. Colding, Etymol. 565.) Smlgn. igel.Blodfigter, no. fægter (i en kamp, der gælder livet.); gladiator, sværdficter, blodficter. Colding, Etymol. 524, lanista, fictmester, blodficter. sst. 626. Smlgn. figtere.Blodflød, no. (sv. blodflöd.) blodflod; naar en quinde haffuer blodflød paa sit legeme. 3 Msb. 15.19; (1647: blodflod.). Smlgn. flød.Blodfoged, no. dommer (i en livssag.); latrunculator, blodfogit. Turson, Vocab. 115.Blodsforvant, no. (t. blutsverwandt, sv. blodsförvandt.) slægtning ved fødsel; hvilcke som ere af samme slect oc herkomst, de kaldes blodsforvanter. Comenius, Opladne Dør. § 601. Smlgn. V. S. O. og forvant ndf.Blodsforvant, no.; andre blodsforuandt oc gode venner. Vedel, Ligpr. o. Claus Glambeck. a 6; at nøde bisperne eller deris blodsforuante, suogre oc venner. Hvitf., Bispekr. h 1; som kand vdrede oc opregne deris forfædris byrd, slectelinie oc blodsforuandt paa nogen hundrede aar. Lyschand. VI, 39; Holst, Oeconomia. b 1v; thi paa min blods-forvandt, hans liid jeg bedre staar end den, som jeg først kom i kundskab med i gaar. Kingo, Chr. V. anhang. d 3v. Blodsforvant, no., se I.* 37 a.Blodsfrænde, no. (sv. blodsfrände.) = blodsforvant; de herrer aff Skowenborg, som blodsfrender vaare. Hvitf. IV. 86.Blodgyder, no. (nt. blotgeter, se Sch. u. L.) den, som volder blodsudgydelse. Moth.Blodgydning, no. blodsudgydelse. Moth.Blodjag, no. en svaghed hos heste. Moth.Blodkløge(n), no. blodopkastning; blodkløgen at stille. S. Paulli, Flora Danica. i iijv; blodkløge, vomitus sangvinis. Moth. Smlgn. kløge.Blodlad, no. (isl. blóƀlát.) åreladning; blotlath er ophaff tel helsnæ oc gør reen hugh oc skeer amynnelsæ. Molb., Gloss.Blodlad, no.; vm manz arm bulner af blotlat. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 76.10; the skulæ æy souæ om thæn førstæ dagh j blot lat. sst. 90. 11.Blodlad, no., se I.* 37 a; II. 774 a21.Blodlob, no. blodløb; fluxio sanguinis. Colding, Etymol. 457. Smlgn. lob. Blodlob, no. – blodløb. Dict; ClS 581 (ovf. III. 875 a27).Blodpenninge, no. blodpenge; tage blod pendinge oc vndertrycke de fattige. Am. 5.12; Matth. 27.6.Blodred, no. bloddannelse; blodred, sangvificatio. Moth.Blodretter, no. (t. blutrichter.) den, som fuldbyrder en bloddom. Moth.Blodrig, to. blodig; førde ald sin tid et strengt oc blodrigt regemente. Lyschand. 131.Blodrig, to. 2) (sv blodrik) i nuv. bet.; Steph I. 251 b (u. sangvineus).Blodryn, no. (nt. blõtronn, se Sch. u. L.) blodflod; Euticia hennæ moder hafde soa migil blotryn, at engen læge mothe henne bod rodæ. Hell. Kvinder. 69.4; en kone fik bodæ af blotryn. sst. 69.7. Smlgn. Molb., Gloss.: blodrund.Blodryssel, no. blodig materie, som er i bylder. Moth.Blodrød, no. plantenavn; geranium, storcke-neb, blodrød. S. Paulli, Flora Dan. 61 A; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 100.Blodssag, no. livssag; hues thrette sig begiffuer emellom laugsbrøder, maa the afstille indbyrdis, wnderthagen blodtz sag och thet, som eren er anrørendis (1575). Kbhvns. Dipl. II. 356.Blodssag, no., se I.* 37 a.Blodsjuge, no. blodgang; the hafuæ blod syughæ. Mandev. Rejse. 84.14. Smlgn. sjuge. Blodskrivere, no. opsynsmand over fanger; commentariensis, stockmester, blodskriffuere. Colding, Etymol. 730. Blodskud, no. standsning i blodomløbet. Moth. Smlgn. Rietz: blodskut.Blodskyldig, to. behættet med blodskyld; hand skal vere blodskyldig som den, der haffuer vdstyrtet blod. 3. Msb. 17.4 (1550, 1647.); blomstres riset til bloodskyldig land. E. Naur. r 4.Blodskyldighed, no. blodskyld; for min blodskyldighed, missgærning og roff. E. Naur. y 4.Blodskænder, no. (t. blutschänder, sv. blodskändare.) den, der er skyldig i blodskam; Guds low vill icke, att blodskendere skall leffue (1561). Khist. Saml. VI. 181; incestuosus, blodskænder. Colding, Etymol. 209, 388; blodskænderis straf. Chr. V. D. L. register.Blodskændig, to. forbunden med blodskam. Moth. Blodskændig, to. – (t blutschändig) skyldig i blodskam; dend blodskendige Corinther. GHD II. 135 (i r.: 1 Cor 55); (1701). KhS3 VI. 266.Blodskændsel, no. blodskam; stumme synder, blodskendsel. Visd. 14.26. Moth.Blodskændsel, no.; mord, blodskendzel. Tdm I. 133v. Blodslagtning, no. blodsudgydelse; mord, krig oc stor blodslactning. Psalmedigtn. I. 79 b. Blodsot, no. (isl. blóƀsót.) blodflod, blodgang; en quinde, som haffde tolff aar hafft blodsot. Matth. 9.20 (Chr. Pedersen, 1550; 1607: blodflod.); – mange døde aff hans folck, nogle aff pestilentze oc blodsot. Vedel, Saxo. 200; hand bleff siug oc døde der aff blodsot. Lyschand. 545; blodsot, die rothe ruhr. N. M. Aalborg, Lægeb. 1633. 187; der regierede oc samme tjd blodsot udi landet. P. Resen. 127; J. Lauritzøn Wolff, Diarium. II. 167; Herwigk, En Bog om Bier. 55. Blodsottig, to. lidende af blodsot; søde mandeler ere en synderlig god spise for dennem, som ere blodsottige. S. Paulli, Flora Dan. 18 F; helbreder den blodsottige qvinde. Math. 9. ovskr. (1647).Blodspielse, no. blodspytning; hæmoptisis, blod spielsse. Turson, Vocab. 84; stiller blodspielse. H. Smith, Vrtegaardt. 1546. 5.Blodspien, no. = blodspielse; N. M. Aalborg, Lægebog. 1633. 168.Blodspien, no.; suimmen oc blodspijen. CS 204.Blodstage, no. spydet som tegn på magt over de overvundnes liv; hasta cruenta a duce posita in signum grassandi in vitam et expugnatorum bona, blodstage. Colding, Etymol. 267.Blodstem, no. = blodskud. Moth. Smlgn. Aasen: blodstemma i en lidt anden bet. Blodstemt, to. lidende af blodstem. Moth.Blodsten, no. en rød sten, som menes at have kraft at stille blodløb, når den holdes i hånden. Moth; hæmatitis, blodsteen. Turson, Vocab. 174; Steph., Nomencl. 1738. 68; de ting, som blod stille, lige som disse giøre, drageblod, blodsten. H. Smid, Lægebog. II. 18; Comenius, Opladne Dør. § 90.Blodsten, no. Om dens formentlige kraft jf Marbodæus, De lap pret (1639) 51v, 85, 94; ålbL* 315.Blodstyrt(n)ing, no. (nt. blotstortinge, se Sch. u. L.) blodsudgydelse; Tavsen. 45; (1536.). Rosenv., Gl. L. IV. 161; Psalmebb. I. 185; søge blodstyrting, krig oc feyde. Herm. Weigere. 259v; plustern, mord oc blodstyrtning. Pallad., S. Ped. Skib. e 4; (1525). Rosenv. Gl. D. l. 42; her er mord oc blodstyrtning. Vedel, Saxo. 35; som uden given sag blodstyrtning kom afsted. Bording. II. 186; (svensk. Geh. Ark. årsb. IV. 335.). Smlgn. styrte og især udstyrte med afledn. Blodstyrtlig, to. sigtende til blodsudgydelse; hans blodstyrtlige tyranniske forsæt. P. Resen. 213. Blodsudlet, to. tilsølet med blod; dem møder hine tolf, bloodsudlede, piuskæfted. Kingo, Samsø. b 2v.Blodsuere, no. blodsuger; faare-lusen er en blodsuere. Comenius, Orbis pictus. 75.Blodtidsel, no. cirsium. Moth.Blodtørstelig, bio. blodtørstig; hand (ɔ: ulven) veed i bondens hiord blodtørstelig at fiske. Hexaem. 242.Blodtørstning, no. blodtørst; Gud haffuer hans naade besøgt oc foruent aff all blodtørstning oc grumhed. Hvitf. VIII. 239.Blodsudgyderske, no. morderske; ieg vil lade blodz vdgyderskis dom gaa offuer dig. Ez. 16.38 (1550, 1647.). Blodsudøselse, no. blodsudgydelse; thet ær befrøchtendis, att thet skall icke giffue iitt stort blodtzwdøselse och der nedenn (1567). Khist. Saml. VII. 248.Blodurt, no. (t. blutkraut.) pimpinella sangvisorbia. Moth.; Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 243.Blodurt, no.; CPU 77v (ovf. IV. 641 a40); karser och blodwrter (1588). KhS3 VI. 380. Blodvide, no. 1) brøden at såre nogen til blods; hugger man annen eller stynger til blothwithæ. Rosenv., Gl. L. V. 24; (1547). sst. IV. 219; om nogell borger gør anden blodwidhe i byen (1549). N. D. Mag. I. 89; alld anden wenighedt, som skeer emellum lauges brødere indbyrdis och icke komme blod wiide af (1559). Geh. Ark. årsb. III. till. 41; (1603). sst. 81; 2) bøder for nævnte brøde, nyde halff sagefaldt, halffdelen aff all bloduide. Hvitf. II. 131; deris faldzmoll, som er hellige brøde, bloduide. Khist. Saml. II. 263. Smlgn. Lund o. Schlyter. Blodvide, no. 2) de hafde udlagt blodviden och stillit slegt och venner tilfreds (1595). Secher, Rettertings D. 22.Blodvide, no. 2) se I.* 37 b. Jf vide 2) (IV. 810 b31).Blodvor, no. blodblandet materie, blodvor, tykt rod, beblanded med blod. Moth. Smlgn. vor. Blodværd, no. betaling for, hvad der volder nogens død; det sømer icke at kaste dennom indi Guds kiste, effterdy det er ett blodwerd. Tavsen, Jesu passies hystori. 19. = blodz werd. Matth. 27.6. (Chr. Pedersen, 1647.). Smlgn. værd.Blode, go. årelade; Moth. Smlgn. ags. blẽdan, eng. bleed.Bloden, to. blodig; der fougdenn saae hannom blodenn (1567). Rosenv., Gl. D. III. 53; den yngste maatte met it blodet hoffuet gaa paa den høyre haand. Hvitf. VI. 47. Smlgn. Aasen: blodutt.Bloden, to. – ik.; preter bla et blot. LübU I. 20 (jf Hvf II. 76: blaa eller blodig).Blodug, to. 1) blodig; thinn bar arm blodug aff thin blod. H. Suso. 31.22; scal iorden bløde oc scal blodug tog aff sig giffue. De 15 Tegn før Dommedag. a 2v; blodw sweth. N. M. Peters., Lithist. I. 122; frels megh aff myn blodw syndher. Khist. Saml. I. 431. 2) frisk, nyfanget (om fisk); besøge vlofflige fiskeleye oc ther at salte blodigh sild (1514). Suhm, Saml. II. 1. 121; all then bloduge sill, som salttes skvlle vti Limfioren (1516). Kbhvns. Dipl. I. 299; 1 tynde fisk, bloedige eller usalt. A. Berntsen. II. 185, 242; H. H. Skonning, Taxtebog. 34. 3) gældende livet (om sager, domme); ther skall siddes alle bloduge domme (1522). Rosenv., Gl. L. IV. 79; i holde Lunde landsting oc ordeler blodige sager paa Lunde kirckegaard. Hvitf. II. 271. Smlgn. Schlyter: bloþ;ugher. 4) grov (om eder); Guds hellige naffns foractere oc de, som den idelig vanbruger med blodige eeder (1558). Chr. III. Hist. II. 251; huilckenn lawges broder som swer blodige eder eller neffner thennd onnde gest (1559). Geh. Ark. årsb. III. till. 42; blodige eeder bander oc sender. Jersin, Via vitæ. k 11v; blodige eeder, derris vsandferdigheders smycke, Jammersm. 10.Blodgirig, to. blodgærrig; du nu vnder tusinde voffue oc liffs fare beskermer dine predickere mod ald den blodgirig skare. Tavsen, Pater noster. f 7. – blodgerige. Ps. 59.3; Vedel, Saxo. fort. 12. Smlgn. girig.Blodgirig, to., se I.* 37 a. – Ps 57 (FV, ovf. III. 759 b12). Blodgydelse, no. blodsudgydelse; om nogen faar slaghet annen wedh kindh, thok uthen blotgydelse. Rosenv., Gl. L. V. 175.Blodgydelse, no., se I.* 37 a.Blodjærn, no. et jærn til åreladning; lat thær bloth af næsæn, oc mæth bloth iærn skalthu blothæn thær af latæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 36.4.Blodjærn, no., se I.* 37 a.Blodladen, tm. åreladt; the, bloth latnæ æræ, them skalt thu giuæ æg. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 90.5. Smlgn. isl. blóƀlátinn.Blodladen, tm., se I.* 37 a. Jf lade 10) (II. 718 a54). Blo(d)lædere, no. årelader; flebo tomus, id est blolæthæræ. Småstykker. 33.6. Smlgn. sst. 56-57.Blodlædere, no. (ags blódl%/ætere), se I.* 37 a.Blodpissende, no. blodpis; taskewrt stiller blodpissende. N. M. Aalborg, Lægeb. 178 (i overskr.: om nogen pisser blod).Blodpissende, no., se I.* 37 a.Blodras, no. blodflod; mikæt bloth ras tha stæmer hun. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 6.24. Smlgn. isl. blóƀrás.Blodras (-rende) no. se I.* 37 a.Blodrende, no. åre; bloedrenner viser sig om vaarterne og vindes. Sehested, Pigers Spejl. a 6.Blodsag, no.; en sogneprest ad slaa sig i nogen blodsag, blod ad spilde, dett maa hand iche giøre, men blod ad befri, det maa hand vell giøre. Khist. Saml. VII. 797; udi tvivlraadige blodsager altid er bedst at følge det lemfældigste (1676). Vaupell, Griffenfeld. II. 98. Blod(s)ager, no. (fsv blodsaker) ageren, der købtes for Judas' penge; er thend samme agger kaldet bluodz agger. Matt 278 (1524 og flgd. overs; 1550: bloda.).Blod(e)bad, no. (sv blodbad) i nuv. bet.; Heg 176 (ovf. IV. 978 b24); dend haarde storm, det varme bloode-bad. KC b 3; VdSv 133 (ovf. II. 465 b15); RFII 94 (ovf. I. 66 b1).Blodebarket, to. fuld af blod; hand ledde Jesum ud med en blode - barked hud. KPs 527.Blodben, no. ben i fisk; efftersom den tørre fisk udi stor foract er geraden, fordi blodbeenene ey udskæris. Fdg 8/5 1646 § 29; fiske, som blodbeenene trende leed neden for naflen ere afskaarne. Fdg 16/5 1691. Vist de yderste bløde benspidser, jf VSO: blodfeder (– pind)?Blodbesudlet, to. (t blutbesudelt) = blodsudlet; den afskudt maste-stage, som blood-besudled er. KC* g 3v. Blodbesølet, to. = blodsudlet; hvorfor hans klæder de saa blood-besølet er. KPs 585. Jf besøle. Blodeblandet, to. (fsv blodhblandadher) blandet med blod; da rømte hand udaf den blodeblandet strand. DV VIII. 622; havsens fiske toes i bloode-blanded vand. KC* g 4.Blodblomster, no. hypericum perforatum; FD 254 A (= hypericon); Kyll 72; Buchw 270. Jf JT 112; blo(m)ster ovf.Blodsbrev, no. (t blutbrief) brev, hvorved en bestemmes til at dø; hand icke rørde hannem selff med sin haand, men alleene skreff blodsbreffve med hannem. GHD II. 130 (t 1v, jf 2 Sam 1214-17).Blodbrystet, to. rødbrystet; grønspet og andre med blod-brøsted sanger. Raun 82.Bloddom, no. dødsdom; da skal mand ingen bloddom lade gaa offuer hannem. 2 Msb 222 (1550, 1647); ArøbT 155 (ovf. V. 87 a35).Blod(e)fane, no. (sv blodfana, t blutfahne) rød fane (særlig som kamptegn); Dict (= labarum); bloodfanen hand begynder at lade flyve nu. AB II. 30, 352; hertugerne reede alle under blod-fanen, den var blodig rød. RFII 320, 322 (ved forlening, jf fanelæn), 359; – bloode - fanen om de væbned volde suinged. KC a 3v. Jf blodflag.Blodfarve, no. (sv blodfärg) i nuv. bet.; Etym 1101 (= sanguineus color); NL 1544.Blodfarvet, to. (sv blodfärgad) i nuv. bet.; den fierde (ɔ: dag) blodfarvet skrives maatte, thi den saa blodig var. AB II. 435.Blodflag, no. (t blutflagge) flag svarende til blodfanen; naar fienden søgis, skal een hver lade sine blodflagge veie. ChrVA § 111. Jf flag.Blodforbunden, to. beslægtet; DP 9 (ovf. V. 91 b42).Blodforvant, to. (t blutverwandt) beslægtet; STH n 1 (ovf. IV. 372 a18). Jf forvant.Blodsforvantskab, no. (sv blodsförvandtskap) slægtskab; blods forwantskab, som L haffde met hannem. SkR kkkk 4v. Jf forvantskab.Blodsfryntskab, no. (t blutfreundschaft) slægtskab; de, som mig med blodsfryntskaff ere foruand. StH m 3. Jf fryntskab.Blodgang, no. (fsv blodhganger) blodflod; Steph I. 247 a (u. dysenteria); NL 311, 577 (u. hæmorrhois). – menstruation; menses, blodgang, som qvindfolk have. Steph I. 99 a.Blodgærighed, no. (sv blodgirighet) blodtørst; Lysch 78 (ovf. u. afslå). Jf girighed. Blodhjalt, no. hestesygdom; nogen hingst, som synligen havde blod-hialt (1730). DS IV. 223.Blodhund, no. (sv blodhund) i nuv. bet.; Tdm II. 99v (ovf. IV. 522 b12). – i overf. bet.; huo som icke giffuer sin arbeydere sin løn, hand er en blodhund. Jes Sir 357; Steph I. 262 b (u. tyrannus); dog kand den blodhund ey, huor høyt hand sig vil smerte, faa sligt. Wichm c 2.Blodhundisk, to. grusom; ti gruelige tyranner oc blodhundeske regentere. HelvP 1625 a 4. Jf hund(i)sk. Blodhævnere, no. blodhævner; blodheffneren skal lade døde hannem. 4 Msb 3521 (1550, 1647); Dict (= vindex); redde sig aff sagsøgerens oc blodhefnerens haand. HenrOG 233. Blodleg, no. kamp; i denne blodlæg oc jammerlig skermytze. Bunt* II. 139. Jf t blutspiel.Blodløs, to. (isl blóƀlauss) i nuv. bet.; blodløst liig. ComD § 338.Blodemalet, to. blodig; bloode-maled klinge i grumme fienders haand. KC* c 2.Blodepik, no. bevægelse af blodet, pulsslag; saa man maa frygte ved hvert et blode-pik. DV IX. 667. Jf pulsep.Blodpis, no. i nuv. bet.; drageblod stiller blodpiss. ålbL* 179.Blodpølse, no. i nuv. bet.; Etym 69 (ovf. IV. 168 a14); ComD § 421.Blodrigter, no. = blodretter (til forkl. jf fuldburde 1)); Etym 1021 (u. quæsitor). Jf skarper.Blodrød, to. (isl blóƀrauƀr) i nuv. bet.; Steph I. 185 a (u. rubicundus); vAph I. 75 c. Blodesaft, no. blod; glemmer slet hans pines krafft og hans dyre bloode-safft. KPs 459.Blodskam, no. (sv blodskam) i nuv. bet.; thendt forbødne blodskam (1561). KhS VI. 179; Etym 209 (u. incestus); Steph I. 291 a.Blodskyld, no. (sv blodskuld) skyld i drab, stor skyld; at du legger icke blodskyld paa dit huss, om nogen jo falder der aff. 5 Msb 228 (1607, 1647); ald verdens bloodskyld bær. KPs 585.Blodeskål, no. skål med blod; lad dit legems brød og blodeskaal mig vederqvæge. KS 159.Blodsspilde, no. (sv blodspillan) blodsudgydelse; det aldrig skulde kunde skeet uden stor blods spilde. HiørP k 4v. Jf spilde.Blodespring, no. fremspringende blod; saa hans hoved rundt omkring staar i tusind blode-spring. KPs 509. Jf spring 2).Blodsprængt, to. (sv blodsprängd) bestænket med blod; i Christi meenigheds blod-sprengde sal. KS 74; du, som de bloodsprengde taare sveder. Psd I. 367 a. Jf sprænge 1).Blodspyt, no. blodspytning; hielp hwn (ɔ: portulak) for blodh spitthe. T 249 230 (= HH 124).Blodsynd, no. (t blutsünde) blodskam; en fader falt i blodsynd med sin daatter, hvilcken der fødde af faderen. Hors (1685) 445.Blodsæk, no. sæk fyldt med blod; Damascus kaldis paa Danske en blodseck eller blodige sted, der blod haffuer druckit. Bunt* II. 137.Blodsøle, go. besmitte med blod; ved krigens luer at blod-søle land og vand. DV VIII. 609.Blodtapper, no. menneske, der bander stærkt; en mand, som vaar en grusom blodtapper, som icke kunde tale it ord, vden hand der hoss soer, blotet oc bandet. KP c 8v. Egenlig bet. vel ordet (∾ t blutzapfe) en, der udgyder andres blod, men jf bloded.Blodtyv, no. skældsord mod de katolske præster (på grund af lægfolks udelukkelse fra kalken ved nadveren); giør hand sine prester til Christi blodtiuffue, at de skulle frastiele wlærde folck Jesu blods sacramente. Hasenm m 6. Jf kalket.Blodtvæt, no. renselse i blod; kand kaldis en blodtvett, nemlig udi Christi blod. GHD I. 159. Jf tvæt.Blodetørst, no. (sv blodtörst) blodtørst; Danskens blodetørst med hans eget bloed sløcke skal. SR II. 484.Blodtørstig, to. (sv blodtörstig) i nuv. bet.; Etym 267 (u. crudelis); bloodtyrstig hore-sæd (1681). Stolpe II. 81; der den bloedtørstig Mars Apulien optente. SortS 64. Blodsudju[y]delse, no., se udgjudelse. Det er uvist, om ordene ere sammensatte el. kun forbundne.Blodåre, no. (sv blodåder) i nuv. bet.; vena, blod are. MP 37; blod aare. Etym 1400; Steph I. 96 a.Blodig, bio. blodfarvet; Mads 193 (ovf. III. 656 b2); RFII 320 (ovf. s 109 a23). Jf buldreb.Blødelse, no. hunk.; (mnt blodelse) blødning; næsens bløelse, komme sig, huor aff den komme kand, da skal hun stillis. SmdLb I. 40v.Bløden, se næseb. Vis mere +