BlusBlus, no. 1) fk. fakkel, lys, flamme; for gik riider oc bar den bluss. Grundtv., Folkev. V. 367 (fk. jydsk; isl. blys, sv. bloss ik. som i nuv. Dsk.); 30 fattige folk skal ieg klæde, oc de skulde holde bluss i den samme begengelse. Hvitf. IV. 179; han skulle giffue the blyss, som de haffue til Guds legoms alter ... giffue 1 march wox och bløss. D. Mag. 3. R. I. 113 (måske omlydt flertalsform). Se også u. blussestage. saa blev ulykken da i fulde bluss neddemped. Kingo, Chr. V. b 3v; drage vor nesten i sidste blus liggende christendom af sin aske. Kingo i fort. til Arndt, Sande Christendom. 1690. 2) en liden fane, som bruges, når de ride sommer i by d. lste maj. Moth. Smlgn.: smykkedes fire lange stænger ... disse stænger kaldtes blus. Fr. Carlsen, Rønnebæk Sogn. 58.Blus, no. 1) canekene scule hwar afften gøre een høgtittheligh processionem meth blws oc røghelse (1407). Molb. o. Peters. 319.Blus, no., se I.* 38 a. – det ene skib gik strax i blus og brand. KC* e 4v; – hvo kand de torden-slag og liunilds blusser-tælle? Wiel III. 187; – flt. PG 180. Jf brude-, bryllups-, dage-, himmel-, jule-, lig-, maj-, natte-, stjærne-, voxb.Blusbærer, no. fakkelbærer ved bryllup; komer the icke tiligen noch frem, som blussene berer, tha skall bruden ligewell gange till kircke og blussberer tha att giffue huer ien daler (1561). N. D. Mag. II. 275. Med hensyn til skikken smlgn. Pontopp., Ann. eccl. Dan. III. 380 og flgde ord; se også brudeblus ndf.Blusdrager, no. fakkelbærer, især i brudefærd. Moth.; facularius, blussdrager. Colding, Etymol. 411. Bluslygte, no. et redskab af jærn, hvori lægges brændende stenkul, og tjener til tegn for skibe. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: blüse. Efter Grimm (Wb.: blüse.) er ordet gåt over i Tysk fra Dansk. Jvfr. afbildningen af Skagens ældste fyr. Trap, Beskr. af Dmrk., 2 den udg. V. 26. Blussestage, no. stage til lys for brudefolk; ellers maa der ingen liuss brende her vdi kircken vden de tuende, som tendis for brud oc brudgom paa deris blussestager, naar de komme til kircke. Pallad., Visitatsb. 16.27, 82.12; haffue disse blussestager deris brug her vdi kircken, huor for kirckeuerierne kunne holde dem ved mact met tu smaa voxliuss paa. sst. 84.23. Smlgn.: der skal kun tændes to lys ved messen, uden der er blus for bruden (1561). Khist. Saml. IV. 470; Pontopp., Ann. eccl. Dan. III. 380. – jvfr.: skal den nævnte præst underholde et lys, som kaldes »bluus«, foran højalteret, medens der synges om vor Frue. Kinch, Ribe. 130. Jvfr. bogeljus.Blussestang, no. fakkel? optendis den (ɔ: dampen) lige som det vaare en blussestang. H. Lauritzøn, Sjælebog. 107.Blusme, go. blusse; ey længær, æn hør blusmær i eeld. Lucid. 57; blusne. Moth.Blusse, go. lyse, lade brænde (i); effterdi hans tro venner blussede for hannem met ild paa den anden side, kom hand hasteligen offuer til Skaane. Vedel, Saxo. 306; blusse eth ølkar medh halm, ath thet wordher warmth. Molb., Gloss. Smlgn.: blüsen, ein wartfeuer machen. Brem. Wb. V. 338. Se også flgd. ord.Blusse, go.; MbG = T 249 (8°) 59; hvor herrens gode aand sin lue blusser til. Wiel VI. 125. 2) (fsv blusa) i nuv. bet.; den fyrlampe paa Anholt ilde blusser (1561). NdM IV. 80; Etym 79 (u. ardeo), 254 (u. corusco); Steph II. 123; hvert et himmels lys det blusser og det tindrer. Helt 23; hun vil ufortrød dend elskovs heede brynde, som blusser i min barm dempe ned. DP 26. 3) blive rød; her fructen blusset op saa som en mø i spil, naar mand om gifftermaal vil tale hende til. TkH 219; – ere røde oc blusnedes i ansictet. RsH k 8v. Vist forvanskning (trykfejl?) for blussendes. Dat. vilde jo ej passe. Jf opb.Blusseri, no. fyr; Rasmus Ollufsen maa behollde blusseriiett for Dragør ther at blusse aarliigenn wdj høstefiskint for fiskere (1558). Kbhvns. Dipl. II. 310.Blusfører, no. = blusdrager; Dict (= facularius).Blusselampe, no. brændende lampe; Raun 20 (ovf. III. 475 b51 = l testa ardente I. 391).Bluspenge, no. = fyrpen(nin)ge; bluspenge, tøndepenge (1565). HT V. 464.Blusser, no. (nt blüser) fyrpasser; hvilke »blusseren paa lygten ochsaa skulde antende lius udi« (1608). JS3 II. 362, 337 not. Vis mere +